Ekstra Bladet

Det største hit atter at finde på listen over de mest spillede sange på Spotify

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@ eb.dk

Hugo Helmig blev begravet i torsdags, men hans musik lever stadig i bedste velgående og har tilsynelad­ende været med til at få folk på dansegulve­t i stor stil til fredagens mange julefrokos­ter.

På Spotifys dagligt opdaterede liste over de 50 mest spillede sange i Danmark indtager ’ Please Don’t Lie’ plads nummer 45 med flere end 40.000 nye afspilning­er det seneste døgn.

34 millioner afspilning­er

Dermed er sangen netop nu mere populær end eksempelvi­s Tobias Rahims ’ Mucki Bar’ og det udødelige december- hit ’ Jul Det’ Cool’ fra MC Einar.

I alt er sangen, der hittede første gang i 2017, noteret for flere end 34 millioner afspilning­er på Spotify.

Da Hugo Helmig brød igennem med debutsingl­en ’ Please Don’t Lie’, var det den mest spillede sang i dansk radio det år.

Imponerede igen

To år senere udgav han sit første album, ’ Juvenile’, der blev taget godt imod af både befolkning­en og Ekstra Bladet, hvor det modtog fire stjerner og senere titlen som årets danske album.

Kort efter udgivelsen stod det for første gang klart for offentligh­eden, at Hugo Helmig i privaten kæmpede med en række ting.

Her blev han anholdt i en kokainrus og måtte tilbringe natten i detentione­n.

Misbruget, der også har været omdrejning­spunktet for en del af hans musik, fik familien til at samle sig tæt omkring den plagede unge mand.

I 2020 fortsatte han med at imponere med minialbumm­et ’ Lulu Vol. 1’, der handlede om kampen mod misbruget, og som også blev kåret til årets danske album af Ekstra Bladet. Lige så imponerend­e var efterfølge­ren ’ Lulu Vol. 2’, der også skulle have haft en efterfølge­r. Den blev dog droppet i forbindels­e med hans pause sidste år.

Nu er pausen blevet gjort permanent på den mest tragiske måde.

 ?? FOTO: PER LANGE ?? Hugo Helmigs fans er ikke færdige med at lytte til sangerens musik.
FOTO: PER LANGE Hugo Helmigs fans er ikke færdige med at lytte til sangerens musik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark