ORANGE EKSTASE
Holland er klar til VM- kvartfinalerne efter sejr over USA
Den 28- årige hollandske angrebsstjerne Memphis Depay fik åbnet sin målkonto mod USA og kunne i går starte den orange målmaskine, der vandt sikkert over amerikanerne i VM’s første ottendedelsfinale.
Depay fik ellers en dårlig start på VM, hvor det hidtil kun er blevet til sporadisk spilletid mod blandt andre værterne fra Qatar.
Den tidligere United- angriber var ellers topscorer i VM- kvalifikationen, hvor han kom op på 12 mål, men nu tyder det på, at han har fundet VM- formen frem.
Depay skulle dog ikke blive den eneste hollænder på tavlen i går.
Nu tyder det på, at han har fundet VM- formen frem
Kort før pausen gav landsholdsveteranen Daley Blind således med sit mål til 2- 0 amerikanerne noget at gruble over i pausen.
Hollænderne var favoritter forud for opgøret, men amerikanerne kom blæsende fra start og sad således overraskende på det meste de første ti minutter.
Bizart mål
Det var endda tæt på at gå helt galt for Holland, da den amerikanske profil Cristian Pulisic fik en oplagt målchance efter blot to minutter. Han formåede dog ikke forvandle chancen til en føring.
Efter 75 minutter fik amerikanerne imidlertid hul på bylden, da Pulisic igen var skarp omkring det hollandske mål. Efter et hollandsk boldtab fik han sendt et indlæg ind til den tidligere Sønderjyske- spiller Haji Wright, som på mærkværdig vis fik bolden prikket i nettet.
En handling der så mere eller mindre tilfældig ud, men som pyntede lidt på resultatet.
Der skulle dog ikke gå mange minutter før hollænderne igen stak kniven ind, da en fuldkommen fri Denzel Dumfries flugtede bolden i nettet og gav amerikanerne det endelige dødsstød.
Holland har fået en flyvende start på VM og er nu altså klar til næste runde.