Ekstra Bladet

’STØRSTE PIKHOVED’

Den amerikansk­e tv-vært og carpool-konge James Corden er endt i den ene shitstorm efter den anden på grund af sit iltre temperamen­t og overfusnin­ger af tjenere. Og nu går Scary Spice til angreb

- NICKLAS KRARUP nk@ eb.dk

’ The Late Late Show’- værten James Corden har åbenbart en fetich for at skælde tjenere på restaurant­er ud og i det hele taget opføre sig dårligt.

I oktober blev han bandlyst fra kendisrest­auranten Balthazar i New York for at behandle de ansatte som lort.

Dengang kaldte restaurant- ejeren Keith McNally blandt andet Corden for en ’ tiny cretin of a man’ eller på dansk: En lille, idiotisk mand.

Corden sagde senere undskyldt og blev igen lukket ind i varmen. Men beskyldnin­gerne om dårlig opførsel på restaurant­er fortsatte, da en populær TikTok’er og podcast- vært beskyldte Corden for at brokke sig over noget så elementært som åbningstid­erne på en restaurant.

Og nu er James Cordensaga­en endnu en gang blevet en tand mere ’spicy’.

Opfør dig pænt

Denne gang kommer kritikken fra Melanie Brown, nok bedst kendt som Mel B eller bare ’ Scary Spice’ fra Spice Girls.

I det britiske tv- show ’ The Big Narstie Show’ blev Mel B spurgt, ’ hvem er det største kendis- pikhoved, du nogensinde har mødt?’ Og her faldt dommen, der vist til dels var ment som en joke: ’ James Corden, Geri Halliwell ( Ginger Spice!, red.), Jessie J og mig selv’, skriver Page Six.

Om Corden uddybede hun:

– Jeg synes altid, man skal behandle dem, man arbejder med, pænt – hvad end det er producere, kamera- folk, lyd– eller lysteknike­re. Vi arbejder alle sammen for det samme, så man burde altid opføre sig pænt, og det har han ikke gjort, siger hun i tv- showet, hvor bølgerne går højt.

Vil samle Spice- Girls

Ud over James Corden udnævner Mel B også sin egen Spice Girls- kollega

Geri Halliwell som en af kendis- verdenens største pikhoveder. Dog mest af kærlighed.

– Jeg elsker hende, men hun kan være fucking irriterend­e, lyder det fra pikhoved- dommeren Mel B ifølge Metro.

Men ud over den mindre flatterend­e nominering til kollegaen berører Mel B også sin Spice Girls- fortid på mere kryptisk manér – og får næsten afsløret et muligt comeback.

I hvert fald får showets andre gæster Mel B til at indrømme, at Spice Girls skal spille koncert på Glastonbur­y Festival til næste år.

Eller næsten i hvert fald. For Mel B er klar, men der skal jo fem til tango, som hun siger.

– Skal I spille på Glastonbur­y?

– Ja, det tror jeg. Men først skal jeg lige overtale de andre fire kællinger til at gøre det med mig, griner hun, før hun så alligevel trækker en smule i land og forlænger spekulatio­nerne om, hvorvidt der rent faktisk kan være en reunion på vej.

Det er dog langtfra sikkert, eftersom Victoria Beckham, aka. Posh Spice, tidligere har udtalt, at hun ikke er klar til en genforenin­g.

En lille, idiotisk mand

 ?? FOTO: GETTY IMAGES FOTO: GETTY IMAGES ?? Melanie Brown, bedre kendt som Mel B eller Scary Spice, langer ud efter James Corden – og teaser om en mulig Spice Girls- genforenin­g.
Dårlig opførsel
Den britiske tv-vært James Corden bliver mere og mere kendt for sin dårlige opførsel.
FOTO: GETTY IMAGES FOTO: GETTY IMAGES Melanie Brown, bedre kendt som Mel B eller Scary Spice, langer ud efter James Corden – og teaser om en mulig Spice Girls- genforenin­g. Dårlig opførsel Den britiske tv-vært James Corden bliver mere og mere kendt for sin dårlige opførsel.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark