Ekstra Bladet

En sund kamp

-

YAS ISLAND ( Ekstra Bladet): Gennem fire sæsoner hos Haas var Kevin Magnussen og Romain Grosjean meget tæt matchede.

Teknisk og under de første træninger kom franskmand­en hurtigere ud af starthulle­t, men når det blev tid til kvalifikat­ion, var danskeren på omgangshøj­de.

Deres interne duel under tidtagning sluttede uafgjort.

Samme dynamik håber Haas- teamet på, når Nico Hülkenberg erstatter Mick Schumacher.

Selv om Kevin Magnussen lægger op til teamwork, er der stadig behov for intern rivaliseri­ng teamkammer­ater imellem.

I første halvdel af 2019sæsone­n kørte Haas- duoen for ofte sammen på banen, men grundlægge­nde var samarbejde­t ifølge Magnussen forbilledl­igt.

– Med Romain var der en rigtig god og sund kamp, selv om jeg ved, at Netflix var inde over og viste det på en sløj måde ( i deres F1dokument­ar, red.), og pressen tog det op. Men rent faktisk var det sundt.

– Vi havde det godt med hinanden, Romain og jeg. Det var noget, som gjorde, at man altid vidste, at man blev slået, hvis man ikke gjorde sit absolut yderste, siger danskeren.

– Hvordan vi bruger hinanden? Vi har jo adgang til hinandens data, og det er nemmere at bruge den data konstrukti­vt, hvis den er bedre end din egen.

– Hvis der er sving, hvor din teamkammer­at er hurtigere, kan du kopiere eller lære fra det. Det er det hovedsagli­ge. Og så den åbenlyse med, at to er bedre end en. Min feedback eller mit synspunkt bliver bakket op eller det modsatte af en anden.

– Hvem af dine teamkammer­ater har du lært mest af indtil videre?

– Det vil være Jenson ( Button, red.). Også i kraft af, at det var mit første år, og jeg havde rigtig meget at lære. Men han er også den mest erfarne. På det tidspunkt var han i sin 15. sæson. Der er bare rigtig meget at lære.

– Man ser både hans styrker og svagheder, og så er det med at lære af hans styrker. Men man fokuserer også meget på sig selv.

Det var noget, som gjorde, at man altid vidste, at man blev slået, hvis man ikke gjorde sit absolut yderste

 ?? ARKIVFOTO: JAN SOMMER ?? Romain Grosjean og Kevin Magnussen havde i særdeleshe­d i det sidste halvandet år et strålende forhold til hinanden.
ARKIVFOTO: JAN SOMMER Romain Grosjean og Kevin Magnussen havde i særdeleshe­d i det sidste halvandet år et strålende forhold til hinanden.
 ?? ARKIVFOTO: JONAS OLUFSON ?? Da Kevin Magnussen kørte for McLaren, var han lærling, og Jenson Button var mentor.
ARKIVFOTO: JONAS OLUFSON Da Kevin Magnussen kørte for McLaren, var han lærling, og Jenson Button var mentor.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark