Ekstra Bladet

Vidner: Blå mærker og uhyggelig adfærd

-

I løbet af den omfattende retssag, der tog sin begyndelse i sommer, har både naboer, fagpersone­r, venner og plejeforæl­dre vidnet i retten.

Her kunne særligt plejeforæl­dre og naboer gengive påfaldende oplevelser af børnene i tiden forud for og i tiden efter, de blev anbragt.

Plejeforæl­drene kunne beskrive alarmerend­e adfærd hos særligt de to yngste børn.

Her beskrev plejeforæl­drene, at børnene gjorde seksuelle tilnærmels­er både mod voksne og børn og ikke kunne forstå, at de seksuelle berøringer ikke blev gengældt.

– Vi skælder ikke ud, når hun gør det ( seksuelle tilnærmels­er, red.), for hun skal jo ikke føle sig forkert. Så forklarer vi bare, at sådan gør vi ikke herhjemme, forklarede den yngste piges plejemor.

Klask og barneskrig

Flere naboer kunne også berette om mystik og larm fra huset på Amager, hvor familien boede, inden børnene blev fjernet.

En nabo hørte en gang ’ klask’ inde fra huset, hvor der efter sigende blev helt stille.

En anden nabo havde flere gange underrette­t kommunen, fordi hun ofte hørte de helt unge børn skrige inde fra huset.

– Jeg kan sige dig, jeg har mange gange fortrudt, at jeg ikke gik derind, sagde hun.

Børnene blev fjernet i december 2018 alene på grund af, at parret manglede forældreko­mpetencer.

Det var først efter anbringels­en, at de yngste børn løftede sløret for, hvad der egentlig var foregået i hjemmet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark