Ekstra Bladet

Orban nægter at støtte Ukraine

-

I går valgte Ungarns regering at sige nej til et forslag om at give 18 milliarder euro i støtte til Ukraine.

Dermed er EU- Kommission­en og de øvrige 26 EUlande nu tvunget til at finde en alternativ finansieri­ng for at hjælpe Ukraine.

Det siger Hollands finansmini­ster, Sigrid Kaag, der som den første forlod finansmini­strenes møde i Bruxelles i går.

– EU’s troværdigh­ed står og falder med, at vi gennemføre­r de beslutning­er, vi har taget. Derfor er støtten til Ukraine og landets befolkning ufravigeli­g, siger Sigrid Kaag.

Problemati­sk retsstat

Meldingen fra den ungarske regering kommer, mens opgøret med EU om støttemidl­er til Ungarn spidser til. Senest 19. december skal EU- landene sige ja eller nej til at udbetale støtte til Ungarn. EU- Kommission­en har hidtil vurderet, at Ungarn ikke har gjort tilstrække­lige fremskridt i sine reformer til at kunne modtage pengene.

Kommission­en kritiserer Ungarn for ikke at leve op til principper­ne i en retsstat. Desuden har EU gennem længere tid kritiseret den udbredte korruption i Ungarn. Situatione­n er historisk, idet intet EUmedlemsl­and tidligere er blevet straffet på den måde.

EU- Kommission­en besluttede i september at indefryse 7,5 milliarder euro svarende til omkring 56 milliarder danske kroner. Disse midler ønsker EUKommissi­onen fortsat at indefryse.

Til gengæld giver den grønt lys til Ungarns genopretni­ngsplan efter corona, hvilket potentielt vil kunne udløse omkring 43 milliarder kroner. Disse penge vil dog også først kunne udbetales, når Ungarn har gennemført 27 konkrete milepæle, indstiller EU- Kommission­en.

Dermed risikerer Ungarns premiermin­ister, Viktor Orban, at stå tilbage med et gabende hul i pengekasse­n.

 ?? FOTO: WIKTOR DABKOWSKI/´UZMA/ SPLASH ?? Viktor Orban blokerer for EU- støtte til Ukraine.
FOTO: WIKTOR DABKOWSKI/´UZMA/ SPLASH Viktor Orban blokerer for EU- støtte til Ukraine.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark