Ekstra Bladet

MØGSAG RAMMER MODERATERN­E IGEN

KLAGEBUNKE­N VOKSER: I en beskedsamt­ale, som DR er i besiddelse af, fremgår det, at den nyvalgte politiker bad en klient om at sprede negativ omtale af en konkurrere­nde advokat

- EMMA BUUS MOSEGAARD buus@ eb.dk

Der ligger i forvejen en bunke klageafgør­elser og bøder hos det nyvalgte Moderatern­e- folketings­medlem Tobias Grotkjær Elmstrøm, men nu vokser den sig større.

Tobias Grotkjær Elmstrøm har nemlig fået endnu en klagesag på nakken.

Konkurrent

Politikere­n, der er udlændinge­advokat, bliver af Foreningen af Udlændinge­retsadvoka­ter anklaget for via en klient at ville sprede negativ omtale af en konkurrere­nde advokat, Niels Erik Hansen, i blandt andet Facebook- grupper tidligere i år, skriver DR.

Niels Erik Hansen kalder det selv ’ rigtig, rigtig ubehagelig­t’.

– Jeg er grundlægge­nde stolt af mit arbejde og afventer naturligvi­s Advokatnæv­nets behandling af denne sag. Jeg har stillet min version til rådighed for Advokatnæv­net. Derudover har jeg ingen kommentare­r, skriver Tobias Grotkjær Elmstrøm til mediet.

’ Vi hjælper hinanden’

Opfordring­en til klienten er sket i en samtale på Messenger, som DR er i besiddelse af.

’ Det er dem her, der anbefaler advokat Niels Erik Hansen,’ indledes udsnittet af samtalen.

’ Fortæl det negative om ham til dem og i mange forskellig­e Facebook- grupper og på din Facebook- profil,’ skriver han videre.

Derefter fortsætter snakken i et par beskeder om klientens sag.

’ Jeg hjælper dig med din sag – det har du fortjent,’ lyder det fra Tobias Grotkjær Elmstrøm.

I udsnittet kvitterer han desuden med et ’vi hjælper hinanden’ til klienten, og senere, da klienten undrer sig over beskederne, skriver han selv, at det ikke vil hjælpe klientens sag at sprede den dårlige omtale over for navngivne personer, men beder alligevel om klientens hjælp.

Bøde på 400.000

Juraprofes­sor Sten Schaumburg- Müller vurderer over for DR, at det er i strid med de advokateti­ske regler, og at man ikke skal få klienter til at agere ’stikirendd­reng for ens egne interesser’, lyder det.

Men det er langtfra første sag, der rammer Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Faktisk skal den helt nyvalgte politiker ganske snart i retten, fordi han bestrider en bøde på 400.000 kroner, som han er idømt hos Ligebehand­lingsnævne­t for uretmæssig fyring af en ansat advokat, der stod over for at skulle i fertilitet­sbehandlin­g.

Sagen skal ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r køre i dagene omkring 23. og 24. januar 2023.

Bag sig har han desuden to afgørelser, hvor han får kritik af Flygtninge­nævnet og tre bøder fra Advokatnæv­net.

 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Tobias Grotkjær Elmstrøm fik 4085 personlige stemmer ved valget 1. november og fløj dermed ind i Folketinge­t for Moderatern­e.
FOTO: EMIL AGERSKOV Tobias Grotkjær Elmstrøm fik 4085 personlige stemmer ved valget 1. november og fløj dermed ind i Folketinge­t for Moderatern­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark