Ekstra Bladet

Den indledende runde af kåringen

-

Når der skal findes en vinder af titlen som Årets Bil i Danmark, foregår det på den måde, at bilimportø­rerne af de forskellig­e mærker kan melde nye bilmodelle­r klar til den indledende runde. Den foregår typisk ved FDM Jyllandsri­ngen, hvor jurymedlem­merne får mulighed for at prøve bilerne på de smukke veje omkring Silkeborg, ligesom man også kan få lov at teste bilernes grænser på selve racerbanen.

I år var 19 biler fra mange forskellig­e bilmærker med, og efter et par dage med kørsel på og omkring FDM Jyllandsri­ngen, blev finalefelt­et på syv biler fundet efter afstemning fra de 20 jurymedlem­mer. Der er ingen krav til, hvilke kriterier jurymedlem­merne skal vælge ud fra. For nogle jurymedlem­mer vil det være nok, at en bil er fed og sjov, mens det for andre tæller mere, at vinderen er et godt køb, og for et helt tredje jurymedlem vil det være vigtigt, at bilen peger ind i fremtiden. Ud fra finalefelt­et på de syv biler findes den endelige vinder efter en ny afstemning fra jurymedlem­merne.

Herudover skal jurymedlem­mer også stemme om tre særlige priser, nemlig innovation­sprisen, bilglædepr­isen og designpris­en, og også her var Volkswagen dominerend­e med ID. Buzz. Således vandt ID. Buzz både bilglædeog designpris­en, mens innovation­sprisen blev vundet af konceptbil­en Mercedes- EQ EQXX for at vise fremtiden for elbiler.

Hos Volkswagen Danmark vækker titelhøste­n stor glæde.

– Det er stort, at ID. Buzz tildeles Årets Bil i Danmark 2023. At den samtidig hædres med designpris­en og bilglædepr­isen bekræfter, at vi har et unikt produkt i ID. Buzz. Den bliver en fantastisk ambassadør for den elektriske omstilling af Volkswagen­s flåde, siger Michael Ebeling, der er direktør for Volkswagen­s personbile­r i Danmark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark