Ekstra Bladet

Range Rover som plug- in hybrid

-

Hvis ikke man er til dieselmoto­rer, kommer Range Rover også som plugin hybrid.

Her hedder udgaverne P440e og P510e, og det dækker over, at man kan vælge mellem versioner med enten 440 eller 510 hk og et moment på henholdsvi­s 620 og 700 Nm. Uanset version kan plug- in hybriderne køre op til 113 km på en opladning, hvorfor Range Rover- kunder forventes at kunne køre op til 75 procent af kørslen på ren el.

Som man måske kan gætte sig til ud fra kræfterne i de to plug- in hybrider, er de ikke ligefrem sløve. P440e, som er den mindst kraftfulde, kan accelerere fra 0-100 km/t på 6,0 sekunder, mens den stærkere P510e blot skal bruge 5,5 sekunder.

Er man iskold, kan Range Rover desuden fås i en klassisk V8- motorisere­t udgave. Her får man 530 hk, en accelerati­onstid fra 0-100 km/t på 4,6 sekunder og et officielt forbrug på 8,8 km/ l.

Fra år 2024 vil man kunne få en 100 procent elektrisk Range Rover, men endnu har producente­n ikke offentligg­jort detaljer om eludgaven.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark