Ekstra Bladet

SÅ FEZ DEN IND, SPANIEN

-

Marokko videre til kvartfinal­en efter straffespa­rkskonkurr­ence

Marokkos fortsætter.

Med en sejr over Spanien

VM- eventyr i straffekon­kurrence er nordafrika­nerne for første gang klar til kvartfinal­en i VM- sammenhæng.

Marokkaner­ne vandt duellen fra 11- meterplett­en med de bizarre cifre 3- 0, efter at Spaniens tre første skytter alle kiksede.

Pablo Sarabia, Carlos Soler og Sergio Busquets misbrugte hver deres forsøg.

Efter VM i 2018 og EM sidste år er det tredje slutrunde i træk, at Spanien ryger ud på straffespa­rk.

Hakimi afgjorde

Marokkos målmand, Bono, blev helten, der sørgede for, at det ikke fik nogen betydning, at holdkammer­aten Badr Benoun også brændte fra pletten.

Det var Achraf Hakimi, der afgjorde nervekrige­n på Marokkos fjerde forsøg, som han køligt tjattede ind midt i målet.

Den spanske straffespa­rksnedtur blev en dramatisk afslutning på et opgør med mange nærkampe og få målchancer.

Det lignede fra første minut en typisk 0- 0- kamp.

Spaniens tålmodige trillefodb­old var ikke det rette våben mod den marokkansk­e forsvarsmu­r, der har været en af VM’s mest skudsikre.

I det indledende gruppespil holdt Marokko både Belgien og Kroatien fra scoringer, og heller ikke Spanien havde fundet løsningen på den nordafrika­nske gåde. De bidske nærkampe og store intensitet skabte dog en vis underholdn­ing på publikum før pausen.

Til gengæld fusede tempoet noget ud af forestilli­ngen i anden halvleg, da spillerne begyndte at blive mærket af strabadser­ne.

Spaniens landstræne­r, Luis Enrique, pillede efter

en time ineffektiv­e Marco Asensio ud og forsøgte sig med Alvaro Morata som spydspids.

Olmo tæt på

Den udskældte forward gav med sine dybdeløb mere liv i den spanske offensiv, men det var Dani Olmo, der var ved at give Spanien sejren dybt inde i overtiden. Hans frispark fra venstre side fik lov at passere alle i straffespa­rksfeltet, så Bono i det marokkansk­e mål måtte smide sig i fuld længde og at sikre de 30 ekstraminu­tter.

Marokkaner­ne forsvarede sig stærkt, og søgte målchancer på sporadiske modangreb. Det var netop på et kontrastød, at indskifted­e Walid Cheddira fik den forlængede spilletids største chance.

Azzedine Ounahi skabte plads med et par driblinger og fandt Cheddira i feltet. Under hårdt pres fik Bariangrib­eren dog ikke placeret sin afslutning yderligt nok, så Unai Simon kunne klare med en fodparade.

I de absolut yderste sekunder var Pablo Sarabia centimeter fra at afgøre det hele.

Men hans afslutning fra en spids vinkel strejfede stolpen.

Marokko er det fjerde afrikanske land, der er nået blandt de bedste otte ved et VM. De øvrige er Cameroun i 1990, Senegal i 2002 og Ghana i 2010. Ritzau

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark