Det går mig meget på
JANNI REE kan ikke bære tanken om, at nogle børn ikke kan få en rigtig jul med gaver og and
Julefreden er ved at sænke sig over Vedbæklund, hvor Janni og Karsten Ree bor.
Køkkenet er sirligt og hyggeligt pyntet op til højtiden, som 52- årige Janni Ree holder så meget af.
Parret skal holde jul hjemme i år, og selvom de også har kunnet mærke de stigende priser på alt fra smør og kød til lys i lamperne, så bliver det på de fleste måder jul, helt som Ree- familien kender det.
– I modsætning til mange andre kommer vi ikke til at mærke julen på økonomien. Vi kommer til at gøre og spise det samme som vi plejer, men vi har dog valgt at skære lidt ned på gaverne, siger Janni Ree.
Symbolsk gave
Det er kun parrets børn og børnebørn, der får gaver.
– Og så giver Karsten og jeg en symbolsk gave til hinanden. Det bliver ikke noget stort. De øvrige voksne i familien får ikke gaver i år. I stedet laver vi en lille pakkeleg i juledage, hvor alle skal komme med en lille ting. Så på den måde sparer vi lidt, siger hun.
Janni Ree er meget bevidst om, at julen i år er svær for mange.
– Det går mig meget på, at der sidder enlige, der ikke har råd til at holde jul for deres børn. Det gør mig så ondt. Jeg har aldrig prøvet det der med, at der ikke var råd til jul med juleaften og julegaver, da jeg var barn. Jeg har haft en privilegeret barndom, hvor jeg ikke har prøvet at mangle noget, siger hun og fortsætter.
– Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være som barn at komme op i skolen og fortælle, at der ikke en gang har været råd til et stykke and eller en lille gave til jul, siger Janni Ree, der har nogen helt tæt på sig, der har været så presset på pengene, at det har været nødvendigt at søge julehjælp.
– Det betød alt for den enlige mor, der ikke havde råd til at give sine børn en god jul. Det ændrede alt for hende – og især hendes børn – at hun fik den hjælp, siger Janni Ree og kommer med en opfordring.
– Med den verdenskrise, vi har lige nu, må økonomi ikke være et tabu. Vi skal tale om det, og man skal række hånden ud og bede om den hjælp, man kan få. Om ikke andet så for børnenes skyld.
– De kan jo ikke forstå, at de ikke kan få en jul som de plejer, siger hun.