HESTEMØG GI’R VARMEN
JA, DU LÆSTE RIGTIGT: På Midtsjælland finder du et hus, hvor varmekilderne ikke fungerer, som de gør for de fleste
På Kim Nybergs grund på Midtsjælland står et gammelt bondehus, som han lejer ud, og selv bor han i en ombygget stald. Bygningerne varmer han op med en kombination af en såkaldt raketovn og en kompostvarmer.
– Jeg havde i lang tid haft lyst til at blive selvforsynende, både i forhold til energi og grøntsager, og derfor tog jeg springet, fortæller den 46- årige komponist og musiker Kim Nyberg.
To forskellige måder
Både raketovnen og kompostvarmeren bidrager til at holde bygningerne og vandet varmt, men de fungerer på to forskellige måder.
Raketovnen fungerer kort fortalt ved, at et rør fyldes med brænde i den ene ende, hvor det brænder sidelæns. Varmen stiger op i den modsatte ende af røret og ledes op i en slags varmebeholder.
– Systemet gør, at man får en rigtig høj varme, så man kan udnytte alle gasser i træet og opnå fuldstændig forbrænding af materialet, forklarer Kim Nyberg.
Man kan styre, hvor varmen kommer hen, og Kim Nyberg leder den hen til en stor bænk lavet af ler, som bliver varm. Ovnen fyres op to gange om dagen og holder på den måde huset varmt.
Gulvvarme i bygningerne
Kompostvarmen er i en kasse på tre gange to gange to meter. Kassen fyldes med en blanding af flis og hestemøg, og indeni ligger en 120 meter plastikslange.
Fordi materialet komposterer, dannes der varme, som føres ind i en vandtank ved hjælp af slangerne.
Systemet bruges blandt andet til gulvvarme i bygningerne.
– Mine varmesystemer bruges til at opvarme begge bygninger, men hvis man kun ser på den gamle stald, hvor jeg bor, så er jeg selvforsynende.
Kim Nyberg fortæller, at han har udgifter til brænde til raketovnen og flis til kompostvarmen.
Hestemøg kan han som regel hente gratis.
Dog danner kompostvarmen – selvfølgelig – kompost, som han efterfølgende bruger i sin have til at dyrke grøntsager.
Filosofien bag
For Kim Nyberg er det i høj grad ønsket om at være så uafhængig som muligt, der gør, at han eksperimenterer med alternative løsninger. Når man gerne vil være det, må man så vidt muligt prøve at være væk fra systemet og leve for sig selv, forklarer han. Det kan eksempelvis være i forhold til vand, kloakering og energi i form af varme og strøm.
Kim Nyberg har da også solceller og et batteri, hvor han kan gemme noget af den overskydende strøm, han producerer.
– Jeg har et batteri på10 kWh, som jeg lader op løbende. Jeg kører elbil, så når solen skinner, lader jeg bilen. Andet overskydende el sælger jeg til elnettet, og i perioder bliver jeg også nødt til at købe. Jeg tror dog godt, jeg kunne være selvforsynende, hvis jeg kun skulle bruge strøm til min del af ejendommen, slutter Kim Nyberg.
Jeg havde i lang tid haft lyst til at blive selvforsynende