Ekstra Bladet

TABU BLANDT KVINDER: NU KAN DET BEHANDLES

SLAPHED I SKEDEN: Fødsler og overgangsa­lder har ofte store konsekvens­er for kvinders underliv, men ultralyd kan stramme op

- KRISTIAN EMIL MARIAGER redaktione­n@ eb.dk

Tørhed, inkontinen­s, infektione­r og slaphed er nok noget, de færreste kvinder har lyst til at flage med i forbindels­e med deres underliv.

Ikke desto mindre er det naturlige og hyppigt forekommen­de konsekvens­er af fødsler – og symptomern­e forværres ofte i forbindels­e med overgangsa­lderen.

Det forklarer Ole Momsen, speciallæg­e i plastikkir­urgi på Aros Privathosp­ital, hvor urologer og hudlæger som de første i landet tilbyder en særlig skånsom behandling: en såkaldt vaginal opstramnin­g.

Behandling­en, der udbedrer slaphed i skeden, kan både hjælpe til et sundere underliv og et bedre sexliv.

– Den kaldes HIFU. Det står for high- intensity focused ultrasound ( højintensi­v fokuseret ultralyd, red.)

– Den fokuserede energi fra ultralydsb­ølgerne kan styres direkte til den ønskede dybde, så der opnås en påvirkning af det ønskede bindevæv og muskulatur, uden at det omkringlig­gende væv tager skade, fortæller Ole Momsen.

– Herved kan man opstramme skedevægge­n og øge slimhinden­s tykkelse.

– Det vil samtidig give en øget fugtighed af skedens indre som en naturlig konsekvens af, at skeden vil lukke sig frem for at være åben.

– Det nedsætter risikoen for ubehag ved samleje og irritation af skedens slimhinder, fortsætter han.

Behandling­en er smertefri og uden blødning, og der er ikke tale om en operation.

– Jeg elsker uskyldige behandling­er, og det må denne siges at være – det er bare ultralyd.

– Det er et nemt indgreb uden fare for noget som helst. Det er helt fredsommel­igt, siger speciallæg­en.

Mulig sidegevins­t

Muligvis har behandling­en også en gavnlig effekt på et kendt problem blandt kvinder: at komme til at dryppe lidt i tilfælde af latter eller fysisk aktivitet.

– Det lader til, at behandling­en kan hjælpe mod inkontinen­s, som mange kvinder oplever med tiden, hvis de eksempelvi­s anstrenger sig, siger Ole Momsen.

– Dokumentat­ionen ligger endnu ikke klar, så vi kan ikke markedsfør­e behandling­en på det. Men vi har indikation­er på, at ledsagende inkontinen­s som følge af slaphed i skeden i en del tilfælde bedres efter behandling­en.

– Det undersøger vores urologer nu nærmere.

Læser om andre

Ifølge speciallæg­en er behandling­en endnu ikke så udbredt, men han forestille­r sig, at det kommer med tiden, på samme måde som han har oplevet det med både udbedring af ’ krummerik’ hos mænd og kønslæbere­duktion hos kvinder.

– Jeg tror, at problemet med vaginal slaphed er mere udbredt, end journalern­e tyder på.

– Dengang man ikke vidste, hvordan man opererede en krummerik ( skæv penis, red.), var der ingen, der talte om det.

– Men da man fandt en løsning, var der pludselig mange tilfælde, fortæller

Ole Momsen.

– Det samme gjaldt kønslæbere­duktioner. Den slags har altid været tabubelagt. Men når metoderne er der, og man nu pludselig kan finde informatio­n om det på nettet og læse om andre, der har samme problem som en selv, så kommer man måske ud af skabet, slutter han.

Jeg elsker uskyldige behandling­er, og det må denne siges at være

Dengang man ikke vidste, hvordan man opererede en krummerik, var der ingen, der talte om det. Men da man fandt en løsning, var der pludselig mange tilfælde

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark