Ekstra Bladet

HJEM TIL JUL

BORIS BECKER er blevet godkendt til løsladelse og udvisning fra England, hvor han kun har afsonet otte måneder af en to et halvt års straf for bedrageri

- JIMMI WILLEMOES JENSEN jwj@ eb.dk

Julen er kommet tidligt i år for Boris Becker.

Den tidligere tennisstje­rne har siden april siddet fængslet i England, hvor han blev kendt skyldig i bedrageri, efter at han skjulte værdier for godt 21 millioner kroner under sin personlige konkurs i 2017. Men nu har han udsigt til at fejre højtiden som en fri mand. Det skriver flere britiske medier.

Den 54- årige tysker er nemlig blevet godkendt til at tage del i det britiske retssystem­s fast- track- model, hvor cirka 1000 udlændinge hvert år løslades før tid og sendes tilbage til deres hjemlande for at frigøre kapacitet i de britiske fængsler.

Her kan op til 135 dages straf blive eftergivet, hvis altså de fængslede vender hjem til deres respektive lande – og det har Becker accepteret og kan derfor forlade England i næste uge.

’ Vi er tilfredse’

Det har ligget i kortene, at den tredobbelt­e Wimbledon- vinder, der har boet i England siden 2012, men ikke har britisk statsborge­rskab, ville få det tilbud, og hans talsmand kommentere­de det da også i november.

– Vi er tilfredse med, at Boris kan komme i betragtnin­g til en tidlig løsladelse med mulighed for at rejse hjem til Tyskland, selvom England har været hans hjem i mange, mange år.

– Jeg er sikker på, at det vil betyde meget for ham og hans familie at blive genforenet til jul, lød det fra Becker- lejren.

Af Beckers straf på to et halvt års fængsel skulle han kun afsone halvdelen – 15 måneder – mens den sidste del blev gjort betinget. Nu er han så endeligt sluppet med kun at afsone knap otte måneder, men han er fortsat bundet af restriktio­ner.

For i den resterende del af strafperio­den, altså 22 måneder, må Boris Becker ikke rejse ind i Storbritan­nien. Den del overlever Boris Becker dog nok, selvom han også har haft knas med det tyske retssystem.

Således blev han tilbage i 2002 dømt for skattesvin­del på 12,5 millioner kroner, der kostede ham en fængselsst­raf på to år, som dog blev gjort betinget i tre år.

 ?? FOTO: KATHY WILLENS/AP/ RITZAU SCANPIX ?? Boris Becker bliver løsladt og kan vende hjem til Tyskland som en fri mand.
FOTO: KATHY WILLENS/AP/ RITZAU SCANPIX Boris Becker bliver løsladt og kan vende hjem til Tyskland som en fri mand.
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Humøret var mindre godt. da Boris Becker med kæresten Lilian de Carvalho Monteiro mødte op i retten i april.
FOTO: GETTY IMAGES Humøret var mindre godt. da Boris Becker med kæresten Lilian de Carvalho Monteiro mødte op i retten i april.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark