Viktors drømmestart
Badmintonspilleren Viktor Axel senko m perfekt fra land ved årets sidste turnering, sæsonfinalen i Bangkok. Med en sejr på 21- 13, 21- 11 over kineseren Lu Guang Zu fører han gruppen, der tæller fire spillere. Japaneren Kodai Naraoka og inderen H. S. Prannoy er de to andre i gruppen.
De to bedste går videre til semifinalerne. Axelsen møder i dag Naraoka, som slog Prannoy i tre sæt, og kan med en sejr blive semifinaleklar allerede inden sidste gruppekamp. Axelsen kan binde en sløjfe på en af de mest suveræne sæsoner, der nogensinde er set i badmintonsporten.
Semifinale nederlaget til indiske Lakshiya Sen i årets første turnering og nederlaget til træningsmakkeren Loh Kean Yew ved Denmark Open er Axelsens eneste nederlag i hele 2022. To gange har han trukket sig med skadesproblemer før en kamp, men sejren over Lu Guang Zu i går var hans sejr nummer 53 i 2022, hvor han også tog en suveræn VM- titel samt All England- trofæet.
Sæsonens niende titel
Han kan i Bangkok vinde sæsonens niende titel.
Danmarks anden repræsentant i turneringen, herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup, indkasserede et nederlag i første gruppekamp mod de fjerdeseedede kinesere Liu Yu Chen og Ou Xuan Yi.
Danskerne spillede et skidt første sæt, men var tæt på at tage andet sæt. Det endte dog med kinesisk sejr på 21- 11, 21- 19 efter en netruller på matchbolden.