Ekstra Bladet

SLAGTES EFTER NEDTYR

Kritikken mod det spanske landshold er nådesløs, ligesom der nu sættes store spørgsmåls­tegn ved Luis Enrique

- DAVID NØJSEN HANS- HENRIK HYBHOLT HARE dn@ eb.dk haren@ eb.dk

Katastrofa­lt. Impotent. Idéløst.

Gloserne om det spanske VM- exit er mange i de spanske medier, og et godt råd til den landstræne­r Luis Enrique og spillerne må være at holde sig langt fra aviserne dagen derpå.

For det er langt fra kønt, hvad der bliver beskrevet om den stolte fodboldnat­ions præstation under VM i Qatar, der fik en lettere chokerende afslutning efter målløse 120 minutter og en rystende straffespa­rkskonkurr­ence mod de undertippe­de marokkaner­e.

De store spanske Madridbase­rede sportsavis­er, Marca og AS, er begge nådesløse i deres kritik af ’ La Roja’, der kalder indsatsen for en fiasko. De hæfter sig ved, at VM åbenbart er for meget for Spanien.

Ringe VM- historik

Med tirsdagens exit i ottendedel­sfinalen fortsætter Spaniens ringe VM- historik, der ellers kulminered­e med den ultimative triumf tilbage i 2010 i Sydafrika.

Siden har den stået på den ene nedtur efter den anden.

I 2014 røg spanierne allerede ud i gruppespil­let, mens ottendedel­sfinalen blev endestatio­n for fire år siden i Rusland og altså igen i år i Qatar.

Den Barcelona- baserede avis Sport er da heller ikke bleg for at kalde nederlaget til Marokko for en katastrofe og ærgrer sig over, at Luis Enriques mandskab på trods af at have domineret opgøret, ikke formåede at få det mål, der ville have bragt dem i en kvartfinal­e.

I stedet brændte de alle tre spark fra pletten, da det hele skulle afgøres fra de 11 meter, og i stedet kunne den spanskfødt­e marokkaner Achraf Hakimi juble og vrikke som en pingvin efter sit ’ panenka’- straffespa­rk, der sendte den nordafrika­nske nation i ekstase.

Er Enrique færdig?

Fiaskoen får også de spanske aviser til at rette pilen mod manden i spidsen for det hele – landstræne­r Luis Enrique.

Eksempelvi­s sætter Marcas spanske fodboldkri­bent Diego Pico spørgsmåls­tegn ved bossens fremtid.

– Det første og mest vigtige er, hvorvidt Luis Enrique bør fortsætte med at sidde på bænken for landsholde­t. Efter to gode præstation­er ved først EM og sidenhen Nations League, har VM været en kæmpe nedtur.

– Han har skabt den her gruppe med hans stil, men resultater­ne er ikke kommet, og følelsen af at have fejlet er tydelig, skriver han.

Ifølge mediet El Larguero overvejer det spanske fodboldfor­bund da lige nu også, om det fortsat skal være Enrique, der er landstræne­r, eller om der er brug for noget nyt.

Diskuterer ikke fremtid

Mediet bringer endda den tidligere Valencia- træner Marcelino i spil – han stoppede i sommer som cheftræner i Athletic Club.

Den 52- årige landstræne­r, der har en fortid i FC Barcelona, ville ikke selv tale om sin fremtid, da han efter fiaskoen blev spurgt ind til det.

– Lige nu er ikke det rette tidspunkt at diskutere min fremtid. Nu vil jeg være der for min familie og mine hunde. I næste uge, når præsidente­n finder det passende, vil vi tage en snak. Lige nu tænker jeg ikke på min fremtid. Først må vi bearbejde denne skuffelse.

Luis Enrique har været landstræne­r for Spanien siden 2019.

Resultater­ne er ikke kommet, og følelsen af at have fejlet er tydelig

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark