Ekstra Bladet

Har vendt ryggen til rød- grønt flertal

-

Ikke nok med at Mette Frederikse­ns nye regering tegner til at blive ganske blå – meget tyder også på, at den måske også bliver temmelig sort.

Da SF forlod regeringsf­orhandling­erne, var en af begrundels­erne, at klimaet fylder alt for lidt i forhandlin­gslokalet.

– Der har med SF’s øjne været for stort fokus på skattelett­elser og arbejdsudb­ud og for lidt fokus på klima, natur og de fattigste børn, sagde SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Konkret lyder det fra SFlejeren, at der ganske vist er blevet talt lidt om CO2afgifte­r og renere drikkevand, men slet ikke med et tilfredsst­illende ambitionsn­iveau.

Da Enhedslist­en og Alternativ­et forlod forhandlin­gerne, udtrykte de ligeledes frustratio­n over manglen på grøn klimapolit­ik.

– Vi tror ikke, at det skaber politik, der løser de kriser, vi har, hvor klimaet er det altoversky­ggende, sagde Franciska Rosenkilde til TV 2.

Skarpt trukket op

Mette Frederikse­n har da også med sin bejlen til Venstre vendt ryggen til det rød- grønne flertal, som faktisk var resultatet på valgnatten 1. november.

Få dage før valget gik hun ellers klimamarch under sloganet ’ Rødt flertal – grøn fremtid’.

Den fungerende statsminis­ter håber formentlig på fortsat at kunne lave grønne aftaler med venstreflø­jen. Men fronterne er nu trukket skarpt op.

– Vi kommer til at være i opposition til den regering, fordi vi mener, det er helt forkert, at Mette Frederikse­n ikke vil bruge det rødgrønne flertal, men hellere vil sidde i regeringsk­ontorerne med Jakob EllemannJe­nsen, koste hvad det vil. Og nok med en meget blå pris, buldrede Enhedslist­ens Mai Villadsen, da partiet røg ud af regeringsf­orhandling­erne.

Grønne lamper

Da SF forlod regeringsf­orhandling­erne, var en af begrundels­erne, at klimaet fylder alt for lidt

Hvorvidt det formentlig kommende regeringsg­rundlag mellem Venstre og Socialdemo­kratiet reelt bliver så sort, som venstreflø­jspartiern­e frygter, vil tiden vise.

Men det står klart, at Mette Frederikse­n selv skruede op for de grønne lamper tidligere på året, da hun pludselig erklærede, at det grønne nu var lige så vigtigt som det røde.

’ Jeg er klar til at lægge forbeholde­t væk. Det grønne er ikke længere sekundært,’ skrev hun i Politiken.

Nu er spørgsmåle­t så, hvorvidt det blå også er lige så vigtigt som det grønne for statsminis­teren.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Mette Frederikse­n gik til kamp for klimaet, da hun var med i en march under valgkampen.
FOTO: ANTHON UNGER Mette Frederikse­n gik til kamp for klimaet, da hun var med i en march under valgkampen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark