Ekstra Bladet

LØGN OG LIGEGYLDIG­HED

DET BRITISKE KONGEHUS er ikke blevet bedt om at kommentere den nye Netflix- dokumentar ’ Harry og Meghan’, som det royale par ellers hævder

- EMMA BUSK eb@ eb.dk

’ Medlemmer af kongehuset har afvist at kommentere indholdet i denne serie.’

Sådan lyder det i begyndelse­n af den nye Netflixdok­umentar om prins Harry og hertuginde Meghan, ’ Harry og Meghan’, der havde premiere på streamingt­jenesten i går morges.

Det er dog løgn. Ifølge BBC og flere andre britiske medier afviser kongehuset blankt, at man skulle være blevet bedt om at forholde sig til dokumentar­en.

’ Buckingham Palace og Kensington Palace oplyser, at hverken de eller nogen andre medlemmer af kongehuset er blevet bedt om at kommentere indholdet’, skriver BBC i en liveblog.

Det fremgår desuden af BBC- dækningen, at man fra kongehuset­s side ikke har tænkt sig at kommentere dokumentar­en foreløbigt.

Følelsespo­rno

Det er da heller ikke fordi, der er voldsomt meget at kommentere.

En lang række seere har allerede været efter dokumentar­en på sociale medier for at være kedelig, og Ekstra Bladet kunne da også ved selvsyn konstatere, at der ikke er mange nyheder at hente i de tre første afsnit.

Men der er skruet helt op for følelsespo­rnoen i traileren til dokumentar­filmen, lidt for meget tilsynelad­ende. I hvert fald bliver der brugt et dramatisk billede af en kæmpe klump af paparazzi- fotografer, som tydeligvis jagter et foto.

Man får indtrykket af, at det er det royale par, de jagter, mens prins Harry i en voice- over siger:

– Jeg blev nødt til at gøre alt, jeg kunne, for at beskytte min familie.

Men lige præcis de fotografer skulle han ikke beskytte nogen imod. Billedet er fra premieren på en Harry Potter- film i 2011 – fem år før parret mødte hinanden.

Meghan og racisme

Dokumentar­en, der er baseret på interviews med Harry og Meghan, deres venner og familie samt arkivmater­iale, fokuserer på historien om, hvordan de mødte hinanden gennem en fælles ven på Instagram, og på den opvækst, der har præget dem hver især.

Meghan fortæller, igen, om den racisme, hun har været udsat for i løbet af sit liv, også fra medlemmer af kongehuset, da hun og Harry ventede deres første barn, Archie.

Dokumentar­serien følges op af yderligere tre afsnit på Netflix torsdag 15. december.

 ?? FOTO: ROLF VENNENBERN­D/ DPA/ RITZAU SCANPIX ?? Ny dokumentar om prins Harry og Meghan Markle bringer intet nyt frem.
FOTO: ROLF VENNENBERN­D/ DPA/ RITZAU SCANPIX Ny dokumentar om prins Harry og Meghan Markle bringer intet nyt frem.
 ?? FOTO: TOBY MELVILLE/AP/ RITZAU SCANPIX ?? Det er så yndigt at følges ad, som salmen lyder – men det kan være dræbende kedsommeli­gt at høre om.
FOTO: TOBY MELVILLE/AP/ RITZAU SCANPIX Det er så yndigt at følges ad, som salmen lyder – men det kan være dræbende kedsommeli­gt at høre om.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark