Ekstra Bladet

ÅBEN FOR NY JULEKALEND­ER

Anders Matthesen havde stor succes med ’Jul på Vesterbro’, og det er måske ikke den sidste julekalend­er, han har lavet Jul med onkel Stewart

- EMMA BUSK eb@ eb.dk

’ Alt kan ske, når det er jul, selvom vores sne er gul ...’

Selvom det er 19 år siden, danskerne stiftede bekendtska­b med Stewart, Danny, Arne og Kefir i julekalend­eren ’ Jul på Vesterbro’, synger mange nok stadig med på titelmelod­ien.

Og måske er det ikke den sidste julekalend­er, vi har fået fra Anders Matthesen. I sit seneste nyhedsbrev svarer han på, hvorvidt han har planer om en ny julekalend­er.

Jeg skriver faktisk lidt på den. Jeg har dog ikke gjort det i år

’ Jeg kunne godt finde på at lave en ny julekalend­er. Jeg skriver faktisk lidt på den. Jeg har dog ikke gjort det i år, men jeg har et julekalend­er- dokument, som jeg nærmest finder frem, hver gang det bliver december, for det er her, jeg bliver inspireret.

Lige så snart julen er overstået, så klapper jeg dokumentet i. Så jeg har nok været i gang i minimum ti år. Men jeg har ikke den helt rigtige idé endnu,’ skriver Matthesen.

Jul i Gentofte?

Anders Matthesen er manden, der har bevist, at den svære toer kan løftes. Både ’ Ternet Ninja’ og ’ Ternet Ninja 2’ var gigantiske succeser og solgte over 900.000 biografbil­letter hver.

Alligevel følte Matthesen og partner Thomas Hartmann, at ’ Jul på Vesterbro’ var svær at følge op.

’ I årene efter at ’ Jul på Vesterbro’ snakkede jeg meget med Hartmann om at lave noget a la ’ Jul i Gentofte’ eller ’ Jul i Rungsted’. Tanken var, at Stewart skulle have arvet et fedt hus og derfor flyttede ind med sin familie – til stor irritation for de fine folk, der boede omkring ham,’ skriver han, men tilføjer så:

’ Den var på tale. Men vi havde jo sprængt det hele i luften, og det var lidt underligt bare at trykke ’ copypaste’. Så vi slap lidt iveren efter at lave en toer.’

Favner det skæve

Anders Matthesen har dog ikke helt sluppet idéen om en julekalend­er nummer to.

’ Men det var rigtig sjovt, det der med at have ejerskab på julen og være dét, som alle talte om i juletiden. Folk følte sig inkludered­e – der var noget for alle eksistense­r i den julekalend­er,’ skriver han og afslutter:

’ Det var ikke for at baldre nogen, men i stedet favne alle de skæve eksistense­r.

Det kan også være, at det er derfor, at der endnu ikke er nogen, der har kastet sig over al den ’ facing’, der finder sted.’

’ Jul på Vesterbro’ blev oprindelig­t sendt på DR2 tilbage i 2003. Den kan også i år ses eller genses på DRTV.

 ?? PR- FOTO: DR ?? Anders Matthesen som Stewart Stardust i ’Jul på Vesterbro’ – en julekalend­er mere med Stewart i en af rollerne kunne måske godt komme på tale.
PR- FOTO: DR Anders Matthesen som Stewart Stardust i ’Jul på Vesterbro’ – en julekalend­er mere med Stewart i en af rollerne kunne måske godt komme på tale.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark