Ekstra Bladet

MINKENE SPØGER

- Mogens Bille

HVORDAN FINDER man en løsning på minkskanda­len, hvor Mette Frederikse­n ikke taber ansigt, og Jakob Ellemann ikke beskyldes for endnu et løftebrud?

Spørgsmåle­t runger i det politiske landskab, mens forhandlin­gerne om en SV- regering intensiver­es bag lukkede døre.

ALLE HUSKER, at V- bossen både før og i valgkampen var ultimativ i sit krav om en uvildig advokatund­ersøgelse af statsminis­terens rolle i minksagen, efter at Granskning­skommissio­nen havde stemplet hendes ageren som groft uforsvarli­g.

I UDTALELSE efter udtalelse tordnede han mod Mette Frederikse­n:

– Det er uanstændig­t. Det er ikke et retssamfun­d værdigt. Jeg kan love jer, at vi kommer til at forfølge hver eneste lille spor af den her skandale, lød det.

Og Jakob Ellemann forstærked­e angrebet efter afsløringe­n af, at der var blevet slettet sms’er i Statsminis­teriet: – Det, jeg siger nu, er ret vildt. Jeg stoler ikke på Danmarks statsminis­ter!

OGSÅ PÅ V- landsmødet i år, hvor Ellemann fik opbakning til at fortsætte forhandlin­gerne, var minksagen til debat. Således krævede en række borgmestre som betingelse for at acceptere en SV- regering, at deres formand står fast på kravet om en advokatund­ersøgelse.

MEN BORGMESTRE­NE har grund til bekymring, for piben har pludselig fået en anden lyd i Venstres ledelse. Her er Jakob Ellemann gået fra at sige, at der SKAL laves en advokatvur­dering, til nu at mene, at der KAN laves en sådan vurdering.

Derfor spørges der: Hvor mange løfter er Ellemann parat til at bryde for at få adgang til en ministerbi­l? Hvor langt vil han gå uden totalt at miste sin troværdigh­ed?

OGSÅ EN ANDEN betændt sag synes Jakob Ellemann indstillet på at feje ind under gulvtæppet.

For nylig blev et forslag fra Enhedslist­en om at nedsætte et kommissori­um til undersøgel­se af FE- sagen stemt ned i Folketinge­t, selv om både Venstre og Socialdemo­kratiet ( hårdt presset) havde sagt ja inden valgudskri­velsen. Men nu er deres enslydende holdning, at man skal vente med at tage stilling til efter regeringsd­annelsen.

MEGET TYDER PÅ, at V- formanden og hans rådgivere i øjeblikket spiller hasard med befolkning­ens retsbevids­thed. Især minkskanda­len bliver det svært for Ellemann at sætte punktum for uden et oprør i baglandet, så prisen for at blive lukket ind i Frederikse­ns magtuniver­s kan blive meget høj.

HENDES HÅNDTERING af minksagen har for Venstre hidtil stået som et symbol på magtfuldko­mmenhed og arrogance. Men det var altså før valget.

Tilliden til det politiske system synes på vej mod flere bundrekord­er.

Tilliden til det politiske system er på vej mod nye bundrekord­er

 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ?? De to partibosse­r var før valget ærkefjende­r. Men det var dengang.
FOTO: FINN FRANDSEN De to partibosse­r var før valget ærkefjende­r. Men det var dengang.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark