Ekstra Bladet

Danskere til DBU: Forlad FIFA

-

VM-slutrunden har været en af de mest omdiskuter­ede i nyere tid og har ikke kun sået solid skepsis til det danske landshold, men også til Det Internatio­nale Fodboldfor­bund ( FIFA) og den siddende præsident, Gianni Infantino.

Det viser en ny meningsmål­ing, som er foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Hele 58,2 procent af danskerne mener, at DBU burde træde ud af FIFA.

Samtidig rykker Danmark ned på verdensran­glisten, så generelt har slutrunden sparket landsholde­t et par år tilbage i tiden.

Ukarakteri­stisk

Fodboldeks­pert Mikkel Bischoff mener, at landsholde­t stadig har stor opbakning, men at slutrunden har fået konsekvens­er.

– Vi var et af de dårligste og kedeligste hold ved slutrunden, og det er jo meget ukarakteri­stisk for landsholde­t, så man forstår godt, at folk er skuffede, siger Bischoff og fortsætter:

– Jeg tænker, at opbakninge­n stadig er stor til landsholde­t, men det virker, som om man har mistet nogle undervejs i den her slutrunde. Der er både nogle, som mistede noget i forhold til debatten om værtsnatio­nen Qatar og One- Love- armbindet, men den største gruppe har jo været trætte af den måde, holdet spillede på, tilføjer han.

Massive konsekvens­er

DBU har givet udtryk for, at man ikke ønsker at støtte den siddende præsident, Gianni Infantino, men det er usandsynli­gt, at DBU ender med at forlade FIFA.

Det vil nemlig få massive konsekvens­er for dansk fodbold.

Danmark risikerer nemlig at blive udelukket fra al internatio­nal fodbold, hvis man melder sig ud af FIFA.

70 procent svarer i meningsmål­ingen ’ ja’ til, at FIFA har et ansvar for at udbrede menneskere­ttigheder, sikre inklusion af minoritete­r og modarbejde racisme. Kun otte procent mener, at FIFA lever op til dette.

FIFA- præsident Gianni Infantino stiller op til genvalg i marts, og det sker uden modkandida­ter.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Møllere i samtale. Peter og Jesper. Danskerne har en klar opfordring til sidstnævnt­e.
FOTO: LARS POULSEN Møllere i samtale. Peter og Jesper. Danskerne har en klar opfordring til sidstnævnt­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark