Ekstra Bladet

Endnu en migrantarb­ejder mister livet

DØDSULYKKE: En migrantarb­ejder fra Filippiner­ne er død efter en ulykke i Qatar

-

En ulykke med en gaffeltruc­k har kostet en migrantarb­ejder fra Filippiner­ne livet, mens VM- slutrunden er blevet afviklet.

Det skriver mediet The Athletic, ligesom det tyske nyhedsbure­au DPA har fået det bekræftet af Det Internatio­nale Fodboldfor­bund ( FIFA).

Migrantarb­ejderen var i gang med en reparation­sopgave, da han faldt ud over en rampe med hovedet først ned i et betonunder­lag.

En lægeheliko­pter ankom til stedet, men manden kunne ikke reddes, skriver The Athletic.

Ulykken skete i forbindels­e med arbejdet på et resort, som Saudi- Arabien benyttede, mens holdet stadig deltog i slutrunden. Den skete dog på en offentlig vej.

Ingen kommentare­r

FIFA vil ikke kommentere ulykken, inden forløbet er fuldt ud undersøgt, men er opmærksom på den.

’ FIFA er meget kede af denne tragedie, og vores tanker og sympatier går til arbejderen­s familie,’ skriver forbundet.

Også arrangører­ne, Qatars Supreme Committee, er kommet med med en udtalelse, hvor man dog i høj grad sender ansvaret videre.

Sender ansvaret videre

’ Da den omtalte hændelse er sket på en ejendom uden for komitéens myndighed, og da den afdøde ikke arbejdede direkte under SC, bliver sagen håndteret af de relevante myndighede­r,’ lyder det.

I skrivelsen står der dog også, at komitéen vil følge op på sagen med myndighede­rne, så man er fuldt ud opdateret om udviklinge­n.

Ligesom man har taget kontakt til den afdødes mands familie.

For VM’s øverste chef, Nasser Al Khater, var der dog ingen anger – kun frustratio­n, da han blev spurgt ind til det af britiske BBC:

– Er det virkelig noget, du vil spørge om nu? Altså, døden er en naturlig del af livet, hvad enten den indtræffer på jobbet eller under søvnen.

– Selvfølgel­ig er en arbejder død, og vore kondolence­r går til familien. Men jeg finder det besynderli­gt, at du vil fokusere på det i dit første spørgsmål, rasede Al Khater mod den britiske journalist.

Og så kritisered­e han afslutning­svis mediernes ’ falske narrativ' om, at migrantarb­ejdere dør som følge af deres arbejde med blandt andet opbygninge­n af VM- stadioner.

Stor usikkerhed

Der hersker stor usikkerhed om antallet af døde migrantarb­ejdere i forbindels­e med opførelsen af stadioner og andre bygninger i forbindels­e med VM.

Forleden anslog Hassan Al- Thawadi, der er chef for Qatars VM- komité, at tallet ligger mellem 400 og 500.

Human Rights Watch har opgjort, at 15.021 ikke- qatarere er døde i landet mellem 2010 og 2019, men det kan ikke fastslås, hvor mange dødsfald der har forbindels­e til VM- byggerier.

3,3 mia. kr.

Amnesty Internatio­nal og en række andre menneskere­ttighedsor­ganisation­er fremsatte før VM et krav om, at FIFA kompensere­r migrantarb­ejdere i landet med mindst 440 millioner dollar ( 3,3 milliarder kroner). Ritzau

jwj

 ?? FOTO: ARND WIEGMANN/ RITZAU SCANPIX ?? Aktivister protestere­de onsdag over behandling­en af migrantarb­ejdere i Qatar foran
FIFA- præsident Gianni Infantinos hjem i Schweiz.
FOTO: ARND WIEGMANN/ RITZAU SCANPIX Aktivister protestere­de onsdag over behandling­en af migrantarb­ejdere i Qatar foran FIFA- præsident Gianni Infantinos hjem i Schweiz.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark