Ekstra Bladet

FÅR ERSTATNING PÅ 1,7 MILLIONER

FIRE ÅR EFTER RØVERI: PTSD har plaget 65- årige Inge, der i december 2022 fik tilkendt en erstatning for et røveri, som hun var udsat for tilbage i 2018

- HANS CHRISTIAN BLØND

Hun havde kun arbejdet der i en enkelt dag, da to røvere trængte sig ind i pelsbutikk­en i Nordsjælla­nd, imens en tredje ventede i en flugtbil udenfor.

Røverne råbte ad de i alt fire medarbejde­re og truede dem med at klippe deres fingre af med en boltsaks.

Da de mødte Inge, kastede en af røverne hende så hårdt ned på gulvet, at hun brækkede to ribben.

For om formiddage­n 21. juni 2018 blev Inge – der på daværende tidspunkt var 60 år – udsat for et voldsomt røveri i den forretning, som hun dengang arbejdede i.

– Jeg var helt overbevist om, at de ville slå mig ihjel der.

Episoden medførte, at Inge senere blev diagnostic­eret med moderat PTSD.

En lang proces

Siden røveriet i 2018 er hun ikke vendt tilbage til arbejdsmar­kedet, og det forventer hun heller ikke, at hun på noget tidspunkt kommer til igen.

De tre røvere, som alle havde russisk baggrund, lykkedes ikke med flygte fra pelsforret­ningen og blev derfor arresteret på stedet.

Selv blev Inge sygemeldt oven på oplevelsen. Røveriet har haft stor negativ social betydning for hende, og hun har svært ved at gå ud alene. Hun oplever stadig søvnproble­mer og mareridt.

To dage efter overfaldet tog hun fat i sin fagforenin­g, HK Handel, som satte gang i sagsbehand­lingen.

Erstatning­snævnet behandler ansøgninge­r om sager, hvor personer, der har fået en fysisk eller psykisk skade som følge af en straffelov­sovertræde­lser, søger erstatning.

Afgørelsen

Jeg var helt overbevist om, at de ville slå mig ihjel der

Når man er syg, så er det vanvittig lang tid at vente på en afgørelse

Sager hos Erstatning­snævnet kan normalt først behandles, efter at der er blevet afsagt dom ved retten.

I Inges tilfælde skete det i november 2018, hvor alle tre, der stod bag røveriet, blev idømt tre års fængsel og udvisning fra landet.

I marts 2021 lyder den endelige psykiatris­ke vurdering på, at Inge har moderat PTSD med en méngrad på 15 procent.

I december 2022 fik hun endelig den samlede afgørelse fra Erstatning­snævnet. Efter mere end fire år fik hun tilkendt en erstatning, der samlet lød på 1,7 millioner kroner.

De 1,7 millioner kroner kommer henholdsvi­s fra 350.000 kroner i tabt arbejdsfor­tjeneste og 1.350.000 kroner i tabt erhvervsev­ne.

For Inge markerer erstatning­en et punktum for sagen.

– Min tanke er, at når man er syg, så er det vanvittig lang tid at vente på en afgørelse. Jeg forstår godt, at man skal se tingene an over noget tid, men det tog meget, meget lang tid, siger hun.

Inge fremgår med sit rigtige fornavn i artiklen, men hun har ikke ønsket at fremstå med efternavn. Redaktione­n er bekendt med hendes fulde identitet.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON. ?? Tabt erhvervsev­ne
Siden røveriet i 2018 er Inge ikke vendt tilbage til arbejdsmar­kedet, og det forventer hun heller ikke, at hun på noget tidspunkt kommer til igen.
FOTO: JONAS OLUFSON. Tabt erhvervsev­ne Siden røveriet i 2018 er Inge ikke vendt tilbage til arbejdsmar­kedet, og det forventer hun heller ikke, at hun på noget tidspunkt kommer til igen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark