Ekstra Bladet

KOSTSKOLE SKJULTE SANDHEDEN OM DØDSFALD

PIGERNE PÅ HJORTHOLM: Kostskole for udsatte børn holdt på informatio­ner og skjulte sandheden, da to piger tog deres eget liv på skolen

- ANDREAS MUNK LOUISE ENSTRØM KEVIN DOHERTY

Hjortholm Kostskole tilbagehol­dt afgørende detaljer, da en 15-årig pige 1. november tog sit eget liv på opholdsste­det, hvor hun var anbragt.

Således viser en aktindsigt, at forstander­en, Michella Rasmussen, i en mail til de 14 kommuner, der på det tidspunkt havde børn og unge anbragt på skolen, først beskrev tragedien som et hjertestop:

’ Kære anbringend­e kommune til barn eller ung på Hjortholm. Jeg skriver til jer for at informere jer om, at vi i går havde en voldsom episode med og omkring en ung, der grundet hjertestop måtte modtage livgivende førstehjæl­p,’ lød det således i mailen til kommunerne, der er afsendt aftenen efter, 2. november.

’ Tragiske hændelser’

Som Ekstra Bladet tidligere på ugen kunne fortælle, begik endnu en 15- årig pige selvmord på Hjortholm Kostskole blot ti dage senere.

Også da sorterede Hjortholm i, hvor meget de kommuner, der betaler penge for at have børn anbragt på stedet, skulle have at vide.

For først tre uger efter det andet selvmord – og efter Ekstra Bladet var gået ind i sagen – blev kommunerne orienteret om, at der havde været ’ to tragiske hændelser’ i november.

Intet sted stod der præcist, hvad der var sket.

Og det var al den informatio­n, flere af kommunerne fik.

Grænsende til utilgiveli­gt

Tidligere direktør i Socialstyr­elsen Knud Aarup er mildest talt forarget over, at Hjortholm ikke klart og straks informered­e alle de kommuner, der havde børn og unge anbragt på institutio­nen, om, at der havde været selvmord blandt børnene.

– De skulle selvfølgel­ig have orienteret fuldt og helt om det her.

– Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveli­gt, at man ikke kan stole fuldt ud på de informatio­ner, der kommer fra skolen. For det betyder jo, at kommunerne­s og dermed børnenes sagsbehand­lere, som kunne have noget stående i deres papirer, ikke kommer til at reagere.

Foretog vurdering

Ekstra Bladet har fremsendt en række konkrete spørgsmål til Hjortholm Kostskoles forstander, Michella Rasmussen, som ikke er blevet besvaret.

I en mail har hun dog tidligere forklaret, at skolen efter det første selvmord telefonisk fortalte de kommuner, skolen vurderede relevante, hvad der reelt var sket.

Dette indebar eksempelvi­s ikke de yngste børns kommuner:

’ Dette var en konkret vurdering af, at de mindre børn ikke var påvirkede af det skete i en sådan grad, at det var påkrævet,’ lød det.

Alligevel fremgår det i et referat fra en samtale mellem socialtils­ynet og forstander­en i kølvandet på det andet selvmord, at samtlige kommuner, der havde børn på skolen, blev orienteret efter det første dødsfald.

Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveli­gt

 ?? ??
 ?? FOTO: ANDERS BROHUS ?? Knud Aarup var direktør for Socialstyr­elsen i tre år mellem 2012 og 2015.
FOTO: ANDERS BROHUS Knud Aarup var direktør for Socialstyr­elsen i tre år mellem 2012 og 2015.
 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN / PRIVATFOTO ?? Tragisk
Zoubida ( tv) og Ayda ( th) tog deres eget liv på Hjortholm Kostskole. De blev kun 15 år.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN / PRIVATFOTO Tragisk Zoubida ( tv) og Ayda ( th) tog deres eget liv på Hjortholm Kostskole. De blev kun 15 år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark