Ekstra Bladet

SKAMMEDE SIG

BRYDER TABU: Christian Degn troede aldrig, at det skulle lykkes ham at blive far ad naturens vej. Nu har han lavet en række tv- programmer om dårlig sædkvalite­t

- PERNILLE CHRISTENSE­N

I årevis har Christian Degn gået og tumlet med en hemmelighe­d rent privat.

Den 43- årige tv- vært er ellers ikke bleg for at give noget af sig selv, når han er på skærmen. Men at hans sædkvalite­t er så ringe, at hans mulighed for at blive far ad naturens vej var forsvinden­de lille, har han ikke delt med ret mange.

Det gør han nu i et nyt tvprogram, hvor den tårnhøje tv- vært gerne vil bryde med det tabu, som mange danske mænd lider under.

Hjælp fra vennerne

Ideen til programmet fik han, da han personligt var havnet i noget af en sort kulkælder.

– Jeg var single og lige kommet ud af et forhold. Du ved, sådan et, hvor man sidder og ser på huller i væggen fra de billeder, der er taget ned. Mit liv trængte til mere end Polyfilla. Jeg talte med mine nærmeste venner om det, der også var med til at trække mig ned – min dårlige sædkvalite­t – og de havde meget mere at byde på, end jeg troede i den forbindels­e, siger Christian Degn, der dog var noget betænkelig ved at tale åbent om emnet.

– Jeg var single. Og tænk nu, hvis det betød, at jeg ville blive fravalgt af en kommende potentiel kæreste, hvis folk vidste det, siger han til Ekstra Bladet.

Efter nøje overvejels­er nåede Christian Degn frem til, at selvom han personligt stod frem med problemet på landsdække­nde tv, så handlede det ikke om ham.

– Det her handler om en hel generation af mænd, der har dårlig sædkvalite­t. Det er vi da nødt til at tale om, siger Christian Degn, der er noget spændt på, hvordan danskerne vil tage imod programmet, der har fået titlen ’ Degn vil være far’.

Tv- folk har også følelser

– Det er da en stor ting at dele med hele Danmark, at man har dårlig sædkvalite­t. Jeg håber, at folk vil tage godt imod det – og i hvert fald have respekt for, at mange danske mænd døjer med det. Jeg er måske bare en fra tv, men jeg har altså også følelser, siger Christian Degn, der, som mange sikkert er bekendt med, er blevet far – endda helt ad naturens vej og mod alle de odds lægerne gav ham.

Det er da en stor ting at dele med hele Danmark, at man har dårlig sædkvalite­t

– Ej, men det er jo så vildt. Da jeg fik resultatet af den nye sædprøve, havde jeg næsten lige mødt min kæreste, Trine. Og vi anede det ikke, da vi sad der, men hun var faktisk gravid, siger Christian Degn og slår et grin op.

– Det er seriøst mit livs lottojackp­ot, siger Degn, der efter at havde set ind i en fremtid, hvor grenene på hans livstræ langsomt visnede hen, i juni måned blev far til sønnen Vagn.

Sønnen er Christian Degn pavestolt af, men om han også er stolt af at bryde et tabu, har han svært ved at svare på.

– Der er jeg slet ikke nået til. Men jeg håber, at jeg kan være med til at gøre livet lettere for de mænd, der har problemet. De kan måske bruge programmet til at tale ud fra. Og så er de da nået et stykke vej, siger Christian Degn.

Det her handler om en hel generation af mænd, der har dårlig sædkvalite­t

Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre livet lettere for de mænd, der har problemet

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Svært, men vigtigt
Mange danske mænd har dårlig sædkvalite­t, og det er en skavank, som er tabubelagt og svær at tale om. Christian Degn håber, at han kan bidrage til, at flere mænd kan snakke åbent om problemet.
FOTO: JONAS OLUFSON Svært, men vigtigt Mange danske mænd har dårlig sædkvalite­t, og det er en skavank, som er tabubelagt og svær at tale om. Christian Degn håber, at han kan bidrage til, at flere mænd kan snakke åbent om problemet.
 ?? FOTO: RASMUS BAUNKJÆR/ TV 2 ?? Christian Degn har vidst i mange år, at hans sædkvalite­t var dårlig. Han håbede på, at hans nye prøve var bedre.
FOTO: RASMUS BAUNKJÆR/ TV 2 Christian Degn har vidst i mange år, at hans sædkvalite­t var dårlig. Han håbede på, at hans nye prøve var bedre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark