Ekstra Bladet

VENDER TILBAGE

COMEBACK: Peter Ingemann har en ny sæson på vej af rejseprogr­ammet ’Størst’

- EMMA BUSK

Han er her, der og alle vegne, og inden længe kommer der mere tv med Peter Ingemann.

Over for Billed- Bladet afslører den populære TV 2vært nemlig, at han efter fire års pause vender tilbage med en ny sæson af rejseprogr­ammet ’ Størst’.

Til Ekstra Bladet fortæller Ingemann dog, at han endnu ikke er i gang med optagelser­ne, så derfor er det også svært at sige, hvornår premieren bliver.

– Vi går i gang med optagelser­ne til november, så et godt bud vil være, at premieren bliver til næste år. Det er for tidligt at sige endnu, om det bliver i foråret eller efteråret, men det bliver i hvert fald i 2024, siger han.

I programmet, der blev sendt i fem sæsoner fra 2014 til 2019, rejser Ingemann rundt og besøger de største menneskesk­abte steder.

Hans rejser har blandt meget andet bragt ham forbi verdens største kinesiske restaurant og Grand Central Station i New York, men særligt blev programmer­ne kendt for den 50- årige tv- værts sprogbloms­ter, når han skulle tale med folk ude i den store verden.

– Jeg gør det ikke med vilje. Jeg bliver tit spurgt, om det er lidt ligesom ’ The Julekalend­er’ med ’ that’s a good vending – den can we bruge i another afsnit’. Det er det ikke. Det er simpelthen, fordi jeg ikke er bedre. Jeg har IKKE sprogøre, har Ingemann tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Hader at rejse

De seneste uger har Peter Ingemann sammen med TV 2- kollegaen Ulla Terkelsen kunnet opleves på skærmen i et andet rejseprogr­am, nemlig ’ Ulla & Ingemann ordner Europa’, hvor makkerparr­et sammen besøger lande i EU i anledning af 50- års jubilæet for Danmarks medlemsska­b.

Og ganske paradoksal­t kunne Ingemann i forbindels­e med premieren på programmet over for Ekstra Bladet afsløre, at han faktisk hader at rejse.

– Ja, jeg har valgt et underligt arbejde. Men jeg talte engang med en astronaut. Han sagde: ’ I belong up there. Jeg elsker at lave det, der foregår på den internatio­nale rumstation, men jeg hader at komme dertil – jeg hader rejsen’, sagde Ingemann i den forbindels­e.

Vi går i gang med optagelser­ne til november

 ?? FOTO: TV2 ?? Sprogvansk­eligheder
’Størst’ blev kendt for finurlige udtryk fra Peter Ingemann som ’ hitting the cat of the tønde’ og ’ it’s like at big redspæt’. Men det er altså ikke med vilje, slår han fast.
FOTO: TV2 Sprogvansk­eligheder ’Størst’ blev kendt for finurlige udtryk fra Peter Ingemann som ’ hitting the cat of the tønde’ og ’ it’s like at big redspæt’. Men det er altså ikke med vilje, slår han fast.
 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? Peter Ingemann har sammen med Ulla Terkelsen de seneste uger kunnet opleves i et andet rejseprogr­am, nemlig ’ Ulla & Ingemann’.
FOTO: LINDA JOHANSEN Peter Ingemann har sammen med Ulla Terkelsen de seneste uger kunnet opleves i et andet rejseprogr­am, nemlig ’ Ulla & Ingemann’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark