Ekstra Bladet

Med 286 koncerter sidste år brugte Kandis- frontmande­n Johnny Hansen flere timer på landevejen end de fleste

– DANMARK ER FANTASTISK AT OPLEVE BAG RATTET KØREGLÆDE:

- KIRI KIM LASSEN JENSEN

Interesser­er du dig for biler?

– Altså jeg elsker at køre bil, og så interesser­er jeg mig også for, hvad jeg kører rundt i. Det skal være i orden, og især i forhold til sikkerhed og komfort stiller jeg krav. Jeg bruger også mange timer i min bil, så det skal være til at holde ud.

Hvor meget kører du om året?

– Uha, ja det bliver en del. Jeg har nok kørt i omegnen af 150.000 kilometer det sidste halvandet år, hvis ikke mere. Vi havde umanerligt travlt, for efter de to mærkelig corona- år var der en hel pukkel af koncerter i kalenderen. Sidste år alene spillede jeg 286 koncerter spredt over hele landet. Nu er vi kun lige kommet ind i 2023, men allerede nu ser det ud til at komme ned i et mere normalt leje. For der var godt nok run på sidste år.

Det bliver til umanerligt mange timer på landevejen – hvad lytter du til?

– Rigtig meget radio. Jeg plejer at zappe lidt rundt, men er især glad for Radio Alfa og Globus Guld, og så er jeg lidt af en nyhedsjunk­ie, som altid har News kørende derhjemme, så er jeg ude at køre, zapper jeg også forbi P4.

Kan du godt lide at køre bil?

– Jeg elsker det, og det kan virkelig få mig til at slappe af. Det ville også have været en lang karriere, hvis jeg ikke gjorde. Til september er det nemlig 40 år siden, jeg begyndte livet som turnerende musiker. Så jeg kender hver en egn af Danmark som min egen bukselomme, og jeg kan stadig blive helt bjergtaget af det skiftende landskab og årstiderne­s skiften. To ture er aldrig ens.

Har du et sted, du især holder af at køre?

– Skråt over Fyn, fra Middelfart til Fåborg og Svendborg, er den hyggeligst­e tur. Man kører igennem den ene lille hyggelige landsby efter den anden, og kombineret med smuk natur, skov og strand, er der virkelig en fin rute. Helt anderledes end ved vindblæste Vestkysten, hvor træerne ligger helt ned. Men det landskab holder jeg også af.

Hvad kører du i, når du er ude at optræde?

– Når det bare er mig, der er ude at optræde, kører jeg i en VW Multivan. Den er helt perfekt i størrelsen til en guitar og et lille anlæg, og hvad jeg ellers skal have med af rekvisitte­r og tøj. Jeg har jo praktisk talt boet i den på det sidste. Skal jeg optræde med band kører vi i en minibus, en Mercedes Sprinter, så der er plads til alle.

Hvad kører du i privat?

– □n Porsche Panamera.

Hvordan kan det være?

– Bandbussen blev overhalet af en på den fynske motorvej, og jeg forelskede migi den ved første blik. Så jeg undersøgte, hvor man kunne få en prøvetur, og det kunne man syd for grænsen i Hamborg. Så vi var tre venner, der tog en tur derned, og vi var alle så meget oppe at ringe over bilen, at vi alle tre endte med at køre hjem i hver vores Porsche.

Hvad kan du lide ved den?

– Komforten er helt i top, og man kan virkelig mærke, at det er kvalitet, når man sætter sig bag rattet. Den har en 8- cylindret motor og hele 471 hestekræft­er, og så trækker det fra alle fire hjul, så man kan virkelig mærke kræfterne.

Har du benzin i blodet?

– ❘kke andet end at jeg har givet den lidt gas på den tyske autobahn, men på mine 40 år på landevejen­e har jeg – 7- 9-13 – ikke været involveret i nogle uheld. Jeg har dog en enkelt gang lavet en bule i bagskærmen, fordi jeg ikke havde tid til, at bilen tøede helt op, så jeg kunne se ordentligt.

Hvad har du altid med i bilen?

– Minimum to flasker kildevand og måske en kop kaffe.

 ?? FOTO: JOACHIM LADEFOGED ?? Kandis-Johnny kører i en Porsche Panamera og er vild med at køre bil.
FOTO: JOACHIM LADEFOGED Kandis-Johnny kører i en Porsche Panamera og er vild med at køre bil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark