Ekstra Bladet

BLÅGULT SLAGSMÅL

OVERTÆNDT: Anis Ben Slimane slog holdkammer­aten Mathias Greve

- MADS GLENN WEHLAST STEFAN CHRISTENSE­N

Bølgerne gik højt under Brøndbys interne træningska­mp i går. Alt for højt.

Undervejs i kampen blev Anis Ben Slimane og Mathias Greve så ophidsede, at de røg i flæsket på hinanden. Balladen fortsatte efter træningska­mpen, hvor Anis Ben Slimane slog midtbaneko­llegaen Mathias Greve i hovedet.

Træningska­mpen blev spillet mellem en slags Aog B- hold, hvor Mathias Greve var på A- holdet, mens Anis Ben Slimane var på B- holdet under hele den interne træningska­mp, hvor der var dommer, men hvor spillerne stillede op uden benskinner.

Flere af hinanden uafhængige øjenvidner bekræfter episoden over for Ekstra Bladet, samt at Anis Ben Slimane var meget overtændt under hele træningska­mpen.

Slag i ansigtet

Slagsmålet tog sin begyndelse, da Anis Ben Slimane gik meget hårdt ind i en glidende tackling på Mathias Greve.

Det fik de to holdkammer­ater til at ryge i flæsket på hinanden. Anis Ben Slimane skubbede Mathias Greve i brystet.

Flere af spillerne gik imellem, og det fik samtidig cheftræner Jesper Sørensen til at blande sig i slagsmålet.

Anis Ben Slimane fortsatte, efter den interne træningska­mp var overstået.

Der opstod noget tumult mellem de to kamphaner, som endte med, at Slimane slog Mathias Greve i ansigtet.

Det førte til, at specielt Ohi Omoijuanfo, Simon Hedlund og Josip Radosevic var tre af de holdkammer­ater, der gik imellem og straks fik stridighed­erne stoppet.

Der var i omegnen af 50 tilskuere til den interne træningska­mp, hvor flere af landets fremtræden­de agenter var blandt tilskuerne på sidelinjen.

Har undskyldt

Kommunikat­ionschef Christian Schultz bekræfter over for Ekstra Bladet, at der har været en episode under gårsdagens interne træningska­mp.

– Det er korrekt, at der til dagens træning ( i går, red.) var en batalje mellem to spillere. Vi arbejder i et miljø, hvor der er stor tænding på til hver træning, og det sker bare fra tid til anden, at nogle grænser bliver krydset, hvilket var tilfældet i dag.

– Begge spillere har umiddelbar­t efter træningens afslutning haft en snak med cheftræner Jesper Sørensen, hvor de har beklaget og undskyldt over for hinanden, så vi er videre i teksten, siger Christian Schultz.

Det sker bare fra tid til anden, at nogle grænser bliver krydset

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Anis Ben Slimane virkede overtændt under gårsdagens interne træningska­mp. Han røg i flæsket på Mathias Greve.
FOTO: LARS POULSEN Anis Ben Slimane virkede overtændt under gårsdagens interne træningska­mp. Han røg i flæsket på Mathias Greve.
 ?? FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Jesper Sørensen holdt møde med Anis Ben Slimane og Mathias Greve efter bataljen under den interne træningska­mp tirsdag.
FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX Jesper Sørensen holdt møde med Anis Ben Slimane og Mathias Greve efter bataljen under den interne træningska­mp tirsdag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark