RUSSER PÅ ISEN FOR DANMARK
I RØDT OG HVIDT: Den russiske speedskate- stjerne Sofia Thorup har fået grønt lys til at stille op for Danmark. En drøm for Thorup, der dog har været forberedt på kritik
Russiske Sofia Thorup skal fremadrettet konkurrere i rødt og hvidt.
Hun blev sidste år gift med speedskate- kollegaen Viktor Hald Torup, og ifølge Jyllands Posten har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skøjte Union nu givet den mangedobbelte VM- og EM- medaljevinder grønt lys til at stille op for Danmark.
Noget, der har været en drøm for den 25- årige speedskatestjerne, der siden 2019 har dannet par med Viktor Hald Thorup, som hun mødte på en træningsbane i Salt Lake City i USA.
I flere år var forholdet på langdistance, og det har ikke været nemt. Hverken under coronaepidemien eller krigen i Ukraine.
– På et tidspunkt indså vi, at det ikke var en bæredygtig måde at leve på. Vi ville begge to gerne fortsætte vores karrierer, og vi føler begge, at vi stadig kan blive endnu dygtigere atleter. Men at leve i hvert sit land var ikke holdbart på lang sigt, siger Sofia Thorup til Ekstra Bladet og fortsætter.
– Så enten skulle jeg beslutte at stoppe min karriere, eller også skulle jeg beslutte mig for at gøre noget ved det.
– Og jeg er virkelig glad for, at vi besluttede at gøre noget ved det, så jeg ikke skal stoppe med at skøjte. Og jeg har mulighed for at være sammen med Victor og også at forfølge mine drømme og mål, fortæller en glad Sofia Thorup om beslutningen.
Vil altid elske Rusland
Thorup, der tidligere havde efternavnet Prosvirnova, nærer dog stadig tætte bånd til Rusland, som hun også agter at beholde sit statsborgerskab i.
Til et russisk medie har hun ifølge Jyllands Posten udtalt, at hun elsker Rusland, er stolt af landet og en patriot.
– Jeg forstår, hvis nogen mennesker misforstår det, men for mig er der stor forskel på at være stolt af det land, man er født i, og på at være meget politisk omkring det, lyder det fra Sofie Thorup, der suppleres af manden Viktor Thorup.
– Det er klart, at nogen mennesker vil have svært ved at forstå det, men Rusland er også det land, hvor Sofia har sin familie, hvor jeg har min svigerfamilie. Og der er et væld af ting og mennesker, som vi altid vil elske, der befinder sig i Rusland.
– Det er nok lettere for os end for andre, men for os handler det om at adskille det politiske Rusland og regimet og regeringens handlinger fra de de mennesker, vi elsker i Rusland, og alt, det Sofia i dag er, fordi hun er opvokset der, hvor hun er opvokset, lyder det fra Viktor Thorup.
Handler ikke om omgåelse
Viktor og Sofia blev forlovede i 2021, og allerede dengang lå det i kortene, at deres liv sammen skulle have base i Danmark.
Således afslår Sofia Thorup også alt om, at hendes skifte til Danmark skulle være for at omgå udelukkelsen af russiske atleter.
– Jeg har heldigvis fået mere støtte end negativ respons. Men vi var også forberedte på at modtage nogle negative kommentarer. Selvfølgelig vil nogen mennesker forholde til negativt over vores beslutning, lyder det fra Sofia Thorup.
Viktor Hald slår også fast, at formålet med at Sofia skal repræsentere Danmark, udelukkende er at repræsentere Danmark.
– Vi har generelt set en tendens til, at folk der er uenige i vores beslutning eller vores synspunkter for det meste er folk, der har misforstået det hele lidt.
– Eller endda anser Sofia skifte af sportsborgerskab som et middel til at repræ
At leve i hvert sit land var ikke holdbart på lang sigt
sentere Rusland, hvilket slet ikke er tilfældet.
– Skiftet er for at repræsentere Danmark. Ja, Sofia vil altid være fra Rusland, men hun er en dansk atlet nu og repræsenterer Danmark.