’ Det er et fantastisk job’
Mens Mette Frederiksen taler i tåger om topposten i Nato, er der liv i snakketøjet hos Ben Wallace.
Navnet siger nok de færreste danskere det store, men der er tale om den britiske forsvarsminister, som hjertens gerne vil stå i spidsen for Nato.
– Det er et fantastisk job. – Det er et job, jeg gerne vil have, men jeg elsker også mit nuværende job.
Sådan sagde Ben Wallace forleden og spillede sig selv aktivt på banen som kandidat.
Slutspillet om topposten frem mod Nato- topmødet i juli er med andre ord åbnet.
I teorien kan alliancen vælge at forlænge Jens Stoltenbergs periode med endnu et år. Men så sent som i sidste uge afviste nordmanden vel nærmest den mulighed, da han besøgte Anders Fogh Rasmussen til demokratishow i København.
– Jeg har gjort det klart, at jeg ikke har nogen andre planer end at forlade posten til efteråret. Jeg har allerede siddet på posten næsten dobbelt så lang tid som oprindeligt planlagt. Og så har jeg ikke mere at sige om den sag, lød det fra scenen i Skuespilhuset.
Ben Wallace og for den sags skyld hollandske Mark Rutte, der officielt har afvist at være interesseret, har bare ét problem.
De er mænd.
Igen og igen bliver det fremhævet, at Nato gerne ser en kvindelig frontfigur denne gang. Det er nemlig aldrig sket tidligere.
Den nok varmeste kvindelige kandidat er EU’s tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen. Men hun er først færdig på sin post om et år, og så er der blandede holdninger til, hvorvidt hun overhovedet har lyst. Fortiden som forsvarsminister lyder umiddelbart som en fordel, men Tyskland har i mange år sjoflet Natos krav om to procent til krudt og kugler. Desuden er tysk forsvar i en elendig forfatning. Så måske von der Leyen passer bedre til bureaukratiet i Bruxelles.
Et andet kvindeligt bud er Estlands premierminister Kaja Kallas, der har talt varmt for Mette Fredeiksen. Esteren har bare kun siddet på posten som statsleder i to år. Og flere lande vil nok have det svært med en yderst Rusland- kritisk type som hende.
Med andre ord lægger mange andre end Mette Frederiksen billet ind på den fornemme post. Men de har alle oplagte svagheder. Ligesom Mette Frederiksen jo som dansker og skandinav kan blive svær at sluge, hvis eksempelvis de østeuropæiske lande går sammen om at kræve en kandidat fra deres del af alliancen.