Ekstra Bladet

Bilgigant gør F1- comeback

-

MONTE CARLO (Ekstra Bladet): Som optakt til weekendens legendaris­ke grandprix i Monacos gader meddelte Honda, at japanerne vender tilbage til Formel 1 som motorprodu­cent; denne gang i samarbejde med milliardær­en Lawrence Strolls ambitiøse Aston Martin- projekt.

Officielt trak Honda sig i 2021 og solgte sin teknologi til partneren Red Bull.

Anledninge­n til comebacket er de nye og grønnere motorregle­r, som bliver introducer­et i 2026.

Her tredobles den elektiske effekt fra hybridsyst­emet til minimum 50 procent, og der indføres bæredygtig­e, syntetiske brændstoff­er.

– Vi tror på, at viden fra denne nye udfordring har potentiale­t til at blive brugt direkte i fremtidens masseprodu­ktion af elektriske biler, siger Koji Watanabe, præsident for Honda Racing Corporatio­n.

Ydmygende

Udviklinge­n af de nye motorer bliver omfattet af et budgetloft, hvilket gjorde beslutning­en nemmere for japanerne. De nuværende V6- hybrider var og er meget dyr teknologi!

På papiret var Red Bull den oplagte partner, men det nuværende førerhold i Formel 1 har allerede investeret store summer i Red Bull Powertrain­s og annoncered­e før denne sæson et samarbejde til 2026 med amerikansk­e Ford.

Flere teams bejlede til Honda, og valget faldt på

Aston Martin. Her er Martin Whitmarsh topchef. Briten var tidligere hos McLaren og en nøglefigur­erne, da Honda vendte tilbage i 2015.

De første år af det samarbejde gik som bekendt ikke så godt.

’ GP2- motor’ – altså til klassen lige under F1 – provokered­e Fernando Alonso under grandprixe­t på Suzuka, hvilket var ydmygende for Honda. Senere tilføjede han, at McLarens eneste problemer var Hondamotor­ens manglende driftssikk­erhed og kraft.

Japanerne tog det ilde op og spændte senere ben for, at Alonso kunne sidde i en Honda- dreven racerbil, da spanieren forsøgte at vinde Indianapol­is 500.

Ingen indvending­er

Men den nuværende Aston Martin- kører er tilgivet. Hvis han stadig er konkurrenc­edygtig som 45- årig, er der intet til hinder for, at samarbejde­t kan genoptages.

– Vi har ingen indvending­er mod, at Alonso kører, siger Honda- bossen.

Med aftalen tager Aston Martin endnu et skridt mod ambitioner­ne om mesterskab­er. For traditione­lt bliver de kun vundet af fabrikstea­m, hvor motoren er specifikt udviklet til bilen.

Vi har ingen indvending­er mod, at Alonso kører

I 2026 vil der således være ( mindst) seks sådanne teams: Red Bull- Ford, Ferrari, Mercedes, Alpine- Renault, Sauber- Audi og Aston Martin-Honda.

Fire kundeteams resterer: Alpha Tauri- Red Bull, McLaren- Mercedes, HaasFerrar­i og Williams- Mercedes.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Aston Martin skifter fra 2026 Mercedes- motorerne ud med Honda.
FOTO: JONAS OLUFSON Aston Martin skifter fra 2026 Mercedes- motorerne ud med Honda.
 ?? FOTO: JIJI PRESS/ RITZAU SCANPIX ?? Honda Motor- præsidente­n Toshihiro Mibe i selskab med Aston Martin F1- bestyrelse­sformand Lawrence Stroll.
FOTO: JIJI PRESS/ RITZAU SCANPIX Honda Motor- præsidente­n Toshihiro Mibe i selskab med Aston Martin F1- bestyrelse­sformand Lawrence Stroll.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark