Ekstra Bladet

’ De står i kø foran kameraet’

GULDKRIGEN ER I GANG: FCK- træner Jacob Neestrup sender en stikpille i retning af guld- konkurrent­erne, efter at flere FC Nordsjælla­nd- spillere har spået, at FCK snubler

- DANIEL NØJSEN FALLAH

Ét point.

Det er, hvad der skiller FC København og FC Nordsjælla­nd i toppen af Superligae­n med kun to runder tilbage. Med andre ord er der lagt op til en gyser- afslutning.

Det betyder også, at den mentale krig er i fuld gang.

I løbet af ugen har FC Nordsjælla­nds Oliver Villadsen og flere andre stukket til københavne­rne ved at udtale, at de regner med, at løverne vil snuble, når de på mandag gæster Viborg.

Nogle udtalelser som cheftræner i FC København, Jacob Neestrup, godt har bidt mærke i. Det fortæller han til Ekstra Bladet efter klubbens træning torsdag.

– Vi har godt bemærket, at flere af deres profiler har stået i kø foran kameraet for at sige, at de er helt sikre på, at vi snubler.

– Men vi må gøre vores arbejde og have fokus på os selv. Det har vi vist haft meget godt held med indtil videre.

– Hvordan tolker du deres udtalelser?

– Det har jeg ikke rigtig nogen kommentare­r til. Det må du tage med dem. Men det er da blevet bemærket, lyder det med et lille smil fra Jacob Neestrup.

Klart budskab

Der er ellers ikke noget at sige til, hvis nerverne for alvor er begyndt at melde sig blandt spillerne i FC København.

For efter en sæson, der har været alt andet end rolig, står de nykårede pokalmestr­e med de bedste kort på hånden forud for de resterende runder.

Efter et par fridage var FC København torsdag tilbage på træningsba­nen på Frederiksb­erg, hvor spillerne blev mødt af en Jacob Neestrup, der havde et klart budskab med.

– Det handler om at bevare roen og glæden. Det er derfor, mange er startet med at spille fodbold, og det er det, vi har kæmpet for i så lang tid.

– Så skal vi også huske at nyde de her kampe og gøre alt, hvad vi kan for at bringe vores styrker i spil. Det må være det, det handler om, siger Neestrup.

Vi må gøre vores arbejde og have fokus på os selv. Det har vi vist haft meget godt held med indtil videre

Uanset hvem der spiller på mandag, er det med mindsettet om, at vi skal vinde den fodboldkam­p

Fortrøstni­ngsfuld

FCK- chefen er derfor også fortrøstni­ngsfuld forud for mandagens ultravigti­ge kamp, selvom truppen de seneste uger har været hårdt ramt af karantæner og skader.

– Vi står godt. Men vi har også stået godt, når mange spillere har været ude. Vi er kommet igennem det, og vi er der i dag, fordi alle spillerne har leveret.

– Ja, der har lige været tre uger, hvor det hele ikke lige sad i skabet, men det er jo sådan, det er. Uanset hvem der spiller på mandag, er det med mindsettet om, at vi skal vinde den fodboldkam­p, og at vi skal vinde et mesterskab til FC København.

FC København gæster mandag eftermidda­g Viborg, inden FC Nordsjælla­nd efterfølge­nde skal en tur til Brøndby.

 ?? FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Foran
Jacob Neestrup har godt lagt mærke til FC Nordsjælla­nds stikpiller.
FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX Foran Jacob Neestrup har godt lagt mærke til FC Nordsjælla­nds stikpiller.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark