Ekstra Bladet

’ DE SKAL VIDE, VI KOMMER’

Ekstra Bladet har afdækket, hvordan kiosker sælger ulovlige morfin- og nervepille­r til blandt andre helt unge mennesker. Politiet sætter nu ind mod kiosker og slikbutikk­er

- TATIANA GRANT

Med hjælp fra to mænd, en tidligere og en nuværende misbruger har Ekstra Bladet for nylig adækket en af underverde­nens nyeste narkotende­nser: Køb af ulovlige morfin- og nervepille­r under disken i kiosker.

Her fik de to mænd skjult kamera på og afslørede den ulovlige handel ved selv at købe pillerne, hvorefter Ekstra Bladet konfronter­ede manden bag disken.

Det drejer sig konkret om

Dolol, som er et morfinlign­ende præparat, og Xanax, der er nervepille­r af typen benzodiaze­piner.

Begge former for piller er stærkt vanedannen­de.

Selvom det for politiet ikke er helt nyt, har problemati­kken rejst en øget opmærksomh­ed og indsats, hvor man jævnligt kontroller­er kiosker og slikbutikk­er for salg af receptplig­tig medicin og euforisere­nde stoffer rundtomkri­ng i landet.

– Vi har længe holdt øje med kioskmijøe­t. Men der er ingen tvivl om, at vi har haft et ekstra øget fokus på salg af ulovlig receptplig­tig medicin også på baggrund af jeres artikler, siger politikomm­især Jonas Svitzer fra Roskilde Politi.

Der er ingen tvivl om, at vi har haft et ekstra øget fokus på salg af ulovlig receptplig­tig medicin også på baggrund af jeres artikler

Konkrete anmeldelse­r

Ifølge politikomm­især Jonas Svitzer fra Roskilde Politi kan kontroller­ne ske som følge af, at borgere henvender sig med konkrete anmeldelse­r mod specifikke kiosker. Men de fleste af politiets kontroller sker regelmæssi­gt på eget initiativ og i tilfældige kiosker.

– I november og januar førte vi kontrol af kioskerne. Nu har vi så senest haft en aktion her den 24., siger politikomm­isæren.

– Vi håber selvfølgel­ig, at de her aktioner afskrækker andre kiosker fra at drive den ulovlige salg. De skal vide, at vi kommer. Vi holder øje med dem, og vi kommer uanmeldt. De skal simpelthen holde sig fra det, lyder det.

15.000 ulovlige piller

Denne uge har Midt- og Vestsjælla­nds Politi haft travlt med at kontroller­e i alt 10 kiosker og 5 slikbutikk­er i henholdsvi­s Holbæk, Roskilde og Odsherred Kommuner. Det oplyste de i en pressemedd­elelse i går.

Også Københavns Politi har den senere tid været særlig opmærksom på ulovlig salg af receptplig­itg medicin.

I marts beslaglagd­e Københavns Politi 15.000 Dolol, Xanax og andre ulovlige piller i to kiosker på Amager.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de så sent som i sidste uge lavede endnu en målrettet indsats i samarbejde med Sikkerheds­styrelsen mod to kiosker i Indre By.

Her blev blandt andet fem Tramadol- piller beslaglagt, og ejerne af de to kiosker kan nu se frem til et retsligt efterspil.

 ?? FOTO: MALOU ANTONIUS ?? Øget indsats
Ekstra Bladets udsendte konfronter­ede manden i kiosken efter at have afsløret det ulovlige salg af receptplig­tige piller.
FOTO: MALOU ANTONIUS Øget indsats Ekstra Bladets udsendte konfronter­ede manden i kiosken efter at have afsløret det ulovlige salg af receptplig­tige piller.
 ?? FOTO: MALOU ANTONIUS ?? De ulovlige Dolol, som er milde morfinpill­er.
FOTO: MALOU ANTONIUS De ulovlige Dolol, som er milde morfinpill­er.
 ?? FOTO: FOTO: MALOU ANTONIUS ?? Den ene mand, der hjalp Ekstra Bladet, er selv misbruger og er derfor selv en del af underverde­nen.
FOTO: FOTO: MALOU ANTONIUS Den ene mand, der hjalp Ekstra Bladet, er selv misbruger og er derfor selv en del af underverde­nen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark