BEDEDAGS-FORKLARING SEJLER
Store bededag skal væk, fordi Danmark mangler hænder. Men problemet er pludselig blevet noget mindre, fordi Finansministeriets regnemaskine har fejlet
Først skulle store bededag afskaffes, fordi Danmark får højere udgifter til krudt og kugler. Så skulle afskaffelsen også gå til bedre velfærd, psykiatri og ældrepleje. Da de to argumenter smuldrede, var det til sidst også behovet for øget arbejdskraft, som regeringen hev ned af hylden, da befolkningen skulle overbevises om visdommen i at snuppe en helligdag. ’ Store bededag er regeringens bud på en finansiering, der både sikrer penge til forsvarsløftet og det arbejdsudbud, som er nødvendigt for danske virksomheder,’ lød det fra finansministeren på Twitter.
Mette Frederiksen gentog sågar pointen om bededagens sammenhæng med manglen på arbejdskraft i går eftermiddag, selvom økonomer på stribe lige siden nedlæggelsen af bededagen har sat alvorlige spørgsmålstegn ved regeringens argumentation og beregninger af gevinsten.
Nu får kritikerne mere skyts. Arbejdsstyrken er nemlig slet ikke så hårdt ramt i fremtiden. Den såkaldte strukturelle beskæftigelse i 2030 er nemlig 30.000 personer højere, end Finansministeriets hidtidige forventninger.
Flere penge i kassen
Den bydende nødvendighed af nedlæggelsen af store bededag bliver dermed kun sværere at forstå, påpeger flere økonomer.
Tallet for den forventede beskæftigelse om syv år er et enormt centralt tal, fordi det siger meget om, hvordan dansk økonomi ser ud. Jo flere der arbejder, jo mere blive der betalt i skat. Og jo flere der arbejder, jo færre penge skal staten bruge på understøttelse til arbejdsløse.
Opjusteringen af beskæftigelsen findes i en gennemgang af konvergens-programmet – en teknisk betegnelse for Finansministeriets forventninger til fremtidens økonomi i Danmark. Samme tekniske øvelse har gjort, at vores fælleskasse er blevet hele 16 mia. kr. rigere.
Nødvendigt
– Det har aldrig været økonomisk nødvendigt at nedlægge store bededag. Det sagde vi allerede inden den her opjustering, påpeger Niels Storm Knigge, ledende økonom i tænketanken Kraka.
– Men kan endda sige, at det finanspolitiske spillerum, som regeringen ønskede sig med nedlæggelsen, har man nu fået foræret af en regnemaskine.
– Det er jo syret. Fortæller du mig, at man ved at koncentrere sig lidt mere foran computeren, så har man fået mindst dobbelt så meget arbejdskraft som ved at tage en af danskernes fridage?
Det har aldrig været økonomisk nødvendigt at nedlægge store bededag
–Ja. Den her tekniske opjustering af konvergens-programmet svarer finanspolitiskt il cirka trestore bededage.
– Det er en hel vild opjustering, påpeger analytiker i Arbejd s bevægelsens Erhvervsråd Gustav Elias Dahl.
Den er i stykker
– Finansministeriet har skudt gevaldigt ved siden af. De regnede med, at opsvinget i beskæftigelsen ville gå i sig selv igen, men det er bare fortsat. På den her måde har opjusteringen løst en stor del af regeringens målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 i 2030.
Mona Striib er formand i FOA. Fagforeningen organiserer tusindvis af offentligt ansatte, som der i fremtiden bliver mangel på.
– Regnemaskinen er i stykker.
– Og den skal justeres en hel del, før vi kan have tillid til, hvad den vurderer, siger hun.
FOA- formanden påpeger, at Finansministeriets løsninger generelt er virkelighedsfjerne.
På deltid
Udfordringen med mangel på nye kolleger skal løses helt anderledes.
Eksempelvis ved, at flere kolleger på deltid får mulighed for at arbejde mere.
– De forslag, regnemaskinen kommer med, giver slet ikke flere personer ude på arbejdspladserne, siger Mona Striib.