DE KALDER HAM FOR ’SATAN’
PUTINS INDERKREDS: Sergei Shoigu er en af præsident Putins allernærmeste støtter. Han gik under tilnavnet ’Satan’ eller ’ Djævelen’ og var i årevis udset til at blive Putins efterfølger
Sergei Shoigu ses ofte ved siden af Putin.
Men ikke kun ved officielle lejligheder, for forsvarsministeren tager tit på jagt- og fisketure med præsidenten til Sibirien. Her ses de to venner med fiskestænger og bare maver i den russiske ødemark.
Shoigu er uden tvivl en af Putins allernærmeste allierede – en power player i Kreml og en del af det såkaldte siloviki, som er et russisk udtryk for de stærke mænd tæt på præsidenten.
Shoigu er en af de mest magtfulde mænd i Rusland og betragtes som en af de få personer, der er tæt på præsident Putin og nyder hans
tillid. Han har haft flere vigtige roller i russisk politik og militær, og hans karriere strækker sig over tre årtier.
– De tætte bånd til Putin og dyb loyalitet over for præsidenten har holdt ham ved magten i alle disse år,
De betragtes også som toppen af den russiske elite, og mange af personerne har kendt Putin i flere årtier.
Ubetinget loyalitet over for præsidenten er det vigtigste. udtaler Jørgen Staun, ekspert i russisk sikkerhedspolitik og lektor ved Forsvarsakademiet, til Ekstra Bladet.
Shoigu blev født i Tuva i Sibirien tæt på grænsen til Mongoliet og fik tilnavnet ‘ Djævel’ eller ‘ Satan’, fordi han ofte lavede risikable stunts som dreng, fortæller tidsskriftet The Economist.
Han begyndte sin lange bureaukratkarriere med at blive udpeget af det kommunistiske parti til at lede civilforsvaret, før han i 1991 blev indsat som minister for nødsituationer og katastrofer. Eftersom Rusland er et land med mange katastrofer, var der nok at tage fat på.
Med et stort pr- budget i ryggen var han ofte regeringens første mand på pletten ved mange af de store russiske katastrofer. Her fik han portrætteret sig selv som en helt, der passede på moder Rusland.
Shoigu bevægede sig tæt på daværende præsident Jeltsin og senere præsident Putin. Shoigu forærede Putin præsidentens yndlingshund, en sort labrador ved navn Koni. Hunden blev i mange år ofte set ved Putins side.
Ansvarlig for Krim
I 2012 blev Shoigu udnævnt til forsvarsminister og blev
en nøglespiller i Ruslands militære engagement i Ukraine og Syrien.
Han er kendt for sin hårde linje i forhold til Vesten og har ofte anklaget USA og Nato for at forsøge at omringe Rusland og true landets sikkerhed. Shoigu har også haft en afgørende rolle i moderniseringen af Ruslands militær.
Han blev krediteret for den militære overtagelse af Krim i 2014. Han var også ansvarlig for den militære efterretningstjeneste GRU, som er blevet anklaget for nervegiftangrebet på oppositionslederen Aleksei Navalnyj i 2020.
Den russiske sikkerhedsekspert og forfatter Andrei Soldatov mener, at Shoigu stadig er en af de mest indflydelsesrige stemmer, Putin lytter til.
En sand ‘ Putin- hvisker’. – Sergei Shoigu er ikke kun ansvarlig for militæret – han er også delvis ansvarlig for ideologien – og i Rusland handler ideologi primært om historie, og han har kontrol over narrativen, har Soldatov udtalt til BBC.