Ekstra Bladet

Ni døde efter fyrværkeri- eksplosion i Thailand

-

En eksplosion på et fyrværkeri­lager i Thailand dræbte ni mennesker og sårede 115 i går eftermidda­g lokal tid.

Eksplosion­en skete i den thailandsk­e by Sungai Kolok i den sydlige provins Narathiwat. Den menes at være forårsaget af svejsning under et bygningsar­bejde på lageret.

Guvernør i provinsen, Sanan Pongaksorn, oplyser, at det seneste dødstal er ni.

– Branden er under kontrol. Foreløbige undersøgel­ser tyder på, at årsagen er en teknisk fejl under svejsning, da bygningen er under ombygning, siger guvernøren til AFP.

Optagelser fra lokale medier viste en enorm røgsky, der steg op i luften og adskillige butikker, boliger og køretøjer, der var blevet beskadiget af eksplosion­en. Over 500 huse nær lageret blev beskadiget, skriver det thailandsk­e medie Thai PBS.

Et øjenvidne, der bor omkring 100 meter væk fra lageret, siger at han sad med sin telefon inde i sit hus, da han pludselig hørte et kæmpe brag, og hele hans hus rystede.

Sikkerhede­n halter

– Så så jeg, at mit loft var vidt åbent. Jeg kiggede udenfor og så huse, der kollapsede, og mennesker liggende på jorden. Det var kaos, siger han.

Thailand har ikke særlig høj sikkerhed i byggesekto­ren, og dødsulykke­r er almindelig­e. Sidste måned blev to mennesker dræbt, da en vejbro under opførelse kollapsede ned i trafikken.

Fyrværkeri bruges ofte til at fejre store begivenhed­er i Sydøstasie­n. Og ulykker med selvsamme er ikke usædvanlig­e.

En eksplosion på en fyrværkeri­fabrik i Indonesien for seks år siden kostede 49 menneskeli­v. Det skriver det britiske medie BBC News.

 ?? FOTO: AFP ?? Ni mennesker er døde efter eksplosion­en på fyrværkeri­lageret.
FOTO: AFP Ni mennesker er døde efter eksplosion­en på fyrværkeri­lageret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark