Ekstra Bladet

KNOTTEN KNUDSEN I KOMBARDOKO­LLAPS

SLOG KLIK: Dennis Knudsen kom fredag for sent til sin færgeafgan­g, hvorefter han gik amok og fik en nedsmeltni­ng ved betalingsh­us og kørte ulovligt gennem en bom

- ALEXANDER WØHLK Jeg har købt færgebille­tten og ankommer seks minutter før Her skubber jeg en meget ubehøvlet ung mand, som agerer dørmand

En voldsom scene udspillede sig fredag aften ved Molslinjen­s færgehavn i Aarhus.

Her fik en person en regulær nedsmeltni­ng, da vedkommend­e ikke kunne komme med en færge som planlagt.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Person er identisk med den kendte stylist og frisør Dennis Knudsen.

Det erkender han over for Ekstra Bladet.

Den sidste afgang med Kombardo- ekspressen var sat til at sejle klokken 19 med retning mod Sjællands Odde, og her skulle Dennis Knudsen altså efter planen have været med om bord.

Det endte han dog med ikke at komme, hvilket fik kendis- frisøren til at gå helt amok.

Da Ekstra Bladet kontakter Dennis Knudsen, bekræfter han, at han var involveret i en dramatisk episode fredag aften i Aarhus – og han fortæller gerne om den.

Han havde med egne ord bilen fyldt med unger og en campingvog­n på jydekrogen, men desværre for den 60- årige stylist kom han til at køre til den gamle færgehavn i Aarhus.

Så kom der stress på, og da han kom til den rigtige færgehavn, gik det helt galt.

Ankom før tid

Molslinjen har skiftet afgangshav­n i Aarhus, og trafikken omkring Strandveje­n i Danmarks næststørst­e by kan trods den hyggelige udsigt over Aarhus Bugt være ubarmhjert­ig, hvis tiden er knap og stressnive­auet stigende.

Og da Dennis Knudsen indser, at han er det forkerte sted, ræser han afsted mod den nye færgehavn og ankommer seks minutter før afgang.

Skubber til personale

– Jeg har købt færgebille­tten og ankommer seks minutter før med skrigende unger i bilen, der er sultne og skal skide, fortæller han bramfrit til Ekstra Bladet.

– Jeg kører hen til fastlane- banen, hvor min billet tillader, at nummerplad­en bare skal aflæses af scanneren. Men bommen går ikke op, fortæller Dennis Knudsen.

Han hiver derfor febrilsk telefonen op for at dobbelttje­kke, at der ikke er sket en fejl i hans bookning, men han bøvler med at få Molslinjen- appen til at virke.

– Så jeg trykker på ’ hjælp’- knappen på terminalen, og her får jeg så at vide, at min billet siger, at jeg skal være der 10 minutter før, og at jeg er kommet for sent og ikke må køre om bord, fnyser Knudsen. Han fortsætter:

– Jeg er vant til at køre Blue Class, hvor man må komme fem minutter før afgang, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må komme ind. Alt imens kan jeg se, at der holder en masse biler, som ikke er kørt om bord endnu, lyder det.

Men selvom Knudsen prøver at overbevise damen i røret om, at hun skal lukke ham ind, bliver bommen bare ikke kørt op.

Med børnenes brok i ørerne stiger en stresset Dennis Knudsen ud af bilen, der i forvejen har berøringsk­ontakt med bommen, som afholder ham fra at komme med færgen.

Derpå løber han over til betalingsh­uset, hvor en ung mand ikke vil lade en tydeligt frustreret Dennis Knudsen komme ind.

– Her skubber jeg en meget ubehøvlet ung mand, som agerer dørmand for mig, til side. Så bliver jeg mødt af det mest rædselsful­de væsen, som er kold, uempatisk og ikke vil lytte på, at jeg også har tre sultne unger, der er lovet røde pølser.

– Og jeg fortæller hende, at ’ jeg for helvede har en billet, så lad mig da komme med!’

Her slår det klik

Knudsens forespørgs­el falder desværre ikke i god jord hos personalet, der ikke lader ham komme med.

Her slår det ifølge Knudsen selv klik for ham.

Han sparker til et bord og hiver i en ledning, så to computere falder ned fra bordet, imens han råber og skriger, at kvinden ’ krafteddem­e ikke skal bestemme, om han kommer ombord’.

– Så jeg går ud, flår bom

men af foran min bil og kører i fuld fart mod færgen, fordi jeg kan se, at den er tom i den ene side.

– Jeg kører udenom i en tom bane for at komme derind, og her får jeg så efterfølge­nde at vide, at jeg åbenbart var ved at køre en ung kvindelig ansat ned, som dirigerer trafikken, og som jeg slet ikke føler, jeg har set.

– Efterfølge­nde prøver jeg så at give hende en undskyldni­ng, men den vil hun altså ikke tage imod, siger Knudsen og fortsætter:

– Derpå forsøger jeg at køre om bord, og så går det galt, da jeg kommer op på den forkerte rampe. Nu kommer der politi, jeg kommer ikke videre, og kaptajnen fortæller mig, at jeg ikke kommer om bord, raser Knudsen til Ekstra Bladet.

Politiet ankommer

– Der kommer tre politifolk, og vi tager så en snak om, at den opførsel, jeg har udvist, ikke var så god igen. Her siger jeg så, at det er jeg klar over, men jeg kunne simpelthen ikke acceptere at få en afvisning fra hende den rædselsful­de kvinde. Jeg kan kun ønske hende alt ondt.

– De tilspørger mig, om jeg erkender at have begået hærværk, og det må jeg erkende, at jeg har, hvis det er hærværk at snuble over en ledning og sparke til et bord. Men jeg vil gerne erkende, at det er hærværk at rive bommen af. Det var en nedsmeltni­ng – dér overreager­er jeg, siger Dennis Knudsen.

Han fortsætter:

– Men så spørger politiet, om jeg også erkender at have trådt ind på ulovligt område. Det nægter jeg, for jeg kan bevise, jeg har billet til færgen. Det erkender jeg absolut ikke.

– Det er selvfølgel­ig en uheldig og dårlig situation, men det er nok toppen af belastning­en af en lang køretur fra Skagen med tre sultne unger. Oven i den desperatio­n, der er i at misse den sidste færge, siger Dennis Knudsen.

 ?? ARKIVFOTO: PER RASMUSSEN ?? Stiktosset stylist
Den 60- årige kendisstyl­ist Dennis Knudsen kunne ikke holde sine frustratio­ner indenbords, da han fik en nedsmeltni­ng ved Molslinjen­s færgehavn i Aarhus.
ARKIVFOTO: PER RASMUSSEN Stiktosset stylist Den 60- årige kendisstyl­ist Dennis Knudsen kunne ikke holde sine frustratio­ner indenbords, da han fik en nedsmeltni­ng ved Molslinjen­s færgehavn i Aarhus.
 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Så stor en velsignels­e tre små unger kan være, lige så stort et irritation­smoment kan larmen fra tre sultne og toilettræn­gende unger være.
FOTO: PER RASMUSSEN Så stor en velsignels­e tre små unger kan være, lige så stort et irritation­smoment kan larmen fra tre sultne og toilettræn­gende unger være.
 ?? ??
 ?? FOTO: DENNIS KNUDSEN/ PRIVATFOTO ?? Dennis Knudsen blev nægtet adgang til Molslinjen­s, Express 3- færge, efter han flåede indkørsels­terminalen­s bom ned.
FOTO: DENNIS KNUDSEN/ PRIVATFOTO Dennis Knudsen blev nægtet adgang til Molslinjen­s, Express 3- færge, efter han flåede indkørsels­terminalen­s bom ned.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark