’ EN BABY ER ALTSÅ ET NOGET BØVLET MIRAKEL’
Mens offentligheden har set Isabella Arendt kæmpe for at komme i Folketinget, har hun i kulissen kæmpet med moderskabet. For kærligheden til lille Leonora kom ikke på dag ét, og det tabu vil den konservative politiker gerne bryde
❘ sabella Arendt er kommet en halv time for tidligt. På den måde kan hun nemlig sidde lidt for sig selv med sin telefon og bare være ❘sabella, inden interviewet starter. Hjemme er Leonora på et halvt år i selskab med sin far, Caspar.
For et halvt år siden, da den lille familie lå på neonatalafdelingen, var det Caspar, der tog hjem og hentede ❘sabellas højhælede sko, hendes vinterjakke og et eksemplar af □uroman, så hun kunne sidde lidt for sig selv ii en januarkold hospitalshave på Herlev Hospital og bare være ❘sabella.
Hun kiggede på mig og lavede det der perfekte ammeansigt med stor åben mund, og så sugede hun sig bare ind til mig. Der klikkede det, og jeg tænkte: ’ Du er min datter, og jeg er din mor’
– ❘ den halve time var jeg hverken babyhylster eller malkeko. Nu var jeg pludselig ❘sabella igen. Kvalme og kampe
For et år siden var tingene anderledes. ❘sabella var leder af Kristendemokraterne, og mens hun gik og forberedte sig på selv at komme på tinge, voksede et lille ønskebarn i hendes mave.
– Jeg havde gennem længere tid oplevet et dårligt arbejdsmiljø i Kristendemokraterne, og hvis man oven i det lægger søvnløse nætter og kvalme, så er ens tolerancetærskel også lavere.
❘sabella Arendt, som i dag er 30 år, gik hen til Søren Pape fra Det Konservative Folkeparti og spurgte, om der ikke var plads til hende i hans parti. Hun fortalte også, at hun var 12 uger henne i graviditeten, og at have hende i folketingsgruppen ville betyde en baby i gruppeværelset og amning på kontoret.
– Bring it on, svarede Pape, og kort efter kunne østjyderne stemme på den konservative profil ❘sabella Arendt til folketingsvalget.
Hun blev dog ikke valgt ind, men det er en følelse, hun kender, for hun har stillet op til Folketinget fire gange og er aldrig blevet valgt ind.
– Jeg tager det lige hårdt hver gang, smiler hun opgivende.
– Hver gang jeg ikke bliver valgt, tænker jeg: ’ Kan det overhovedet betale sig at blive ved?’ Jeg kæmper med alt, hvad jeg har af økonomi og energi uden at få muligheden for at bidrage på den måde, jeg gerne vil. Det går galt
❘kke desto mindre var ❘sabella Arendts kamp langtfra overstået.
❘ november gik hun nemlig i fødsel et par uger før termin, og undervejs i fødslen viste det sig, at Leonora slet ikke var så stor, som lægerne havde skudt hende til. Faktisk var hun med sine knap to kilo for lille til at kunne klare sin egen fødsel, så hun blev taget ved kejsersnit.
– Jeg gik totalt i panik. Men samtidig var jeg så imponeret over vores sundhedsvæsen, som kunne gå fra at sige ’ det går galt’ til 21 minutter senere at stå med en lille baby.
Lille Leonora, som – med sin mors ord – mest af alt lignede en mellemting mellem en grillkylling og et udsultet afrikabarn, kom direkte i kuvøse på neonatalafdelingen, hvor hun kom til at ligge i 22 dage.
Måske får jeg morpolitiet på nakken nu, når jeg siger det, men jeg er en bedre mor, når jeg får input udefra. Jeg har brug for at skulle noget spændende i dag og vide, at jeg skal noget spændende igen på fredag for at kunne være sammen med hende i morgen og nyde det
– Jeg ved godt, at jeg bryder et tabu nu, men der gik fire uger, før jeg holdt af hende. Det er vist en ret normal forsvarsmekanisme, man har, når man ligger på neonatalafdelingen med et sondebarn i en kuvøse, og man knap har kontakt med hende.
❘sabella brugte de mange dage på at malke ud og se sin mælk blive givet til Leonora i sonde, så hun kunne tage på.
– Men om natten kunne jeg ligge og kigge over i hendes kuvøse og tænke: ’ Du fortjener bedre, du fortjener en mor, der elsker dig.’
❘sabella Arendt understreger, at kærligheden er kommet til hende.
– Det skete, to dage efter at vi var kommet hjem. Jeg lå inde i vores seng og skulle til at amme hende med de her kæmpe mælkebryster. Hun kiggede på mig og lavede det der perfekte ammeansigt med stor åben mund, og så sugede hun sig bare ind til mig. Der klikkede det, og jeg tænkte: ’ Du er min datter, og jeg er din mor.’
❘ dag håber hun, at andre mødre ikke vil skamme sig så meget, som hun gjorde de nætter på Herlev Hospital.
– Vi skylder hinanden som mødre at sige: Det er ikke altid ’ love at first sight’. Det er ligesom i et parforhold. For nogle tager det bare lidt længere tid.
Morpolitiet
❘sabella Arendt sidder her ikke for at blive valgt. Det vil hun også gerne, men hendes ærinde er, at vi holder op med at S❘G□, at alt er okay i moderskabet. Nej, alt SKAL være okay – ikke bare noget, vi siger. Det skal være okay at få et kejsersnit, og det skal være okay at være træt af at få et kejsersnit, ikke at elske sin baby fra begyndelsen, foretrække sit eget selskab frem for lange barselsdage med barnevogn og ammetider.
– Jeg ved godt, en baby er livets mirakel. Leonora er et mirakel, men hun er et noget bøvlet mirakel.
❘ april måned vendte ❘sabella Arendt tilbage til sit job som kommunikationskonsulent på deltid.
– Måske får jeg morpolitiet på nakken nu, når jeg siger det, men jeg er en bedre mor, når jeg får input udefra. Jeg har brug for at skulle noget spændende i dag og vide, at jeg skal noget spændende igen på fredag for at kunne være sammen med hende i morgen og nyde det.