Ekstra Bladet

HURLUM- HAAS I REGNEN

DEJA VU: En fejlslagen strategi til sprinttidt­agningen handicappe­de Haas- duoen fra start. Det sker for ofte, indrømmede Kevin Magnussen

- Jonas Hüttel

FRANCORCHA­MPS ( Ekstra Bladet): Man scorer aldrig point i et sprintløb, når man som Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg startede 18 og 20.

Heller ikke under svære forhold, hvor ingen udover vinderen Max Verstappen ( Red Bull) og den overrasken­de toer Oscar Piastri ( McLaren) kunne se det store på grund af voldsomme byger før den forsinkede start.

Overraskel­sen på tredjeplad­sen, Pierre Gasly ( Alpine) erklærede, at han intet kunne se med al det spray, bilerne sendte i luften.

Haas- duoen så det ternede flag som nummer 14 og 17.

Men slaget var allerede tabt først på eftermidda­gen, efter teamet havde storkikset strategien til kvalifikat­ionen.

Tager den internt

Undskyldni­ngerne flød over teamradioe­n fra både løbsingeni­ørerne og chefingeni­ør Ayao Komatsu, som indrømmede, at han tog fejl.

Kevin Magnussen var ikke meget for at uddybe, hvad der blev sagt efterfølge­nde, da Ekstra Bladet talte med danskeren på Spa.

– Helt ærligt synes jeg ikke, at det giver mening at tale med jer om det, når jeg ikke har det fulde billede. Det er ikke fair over for teamet.

– Vi kludrede i det i tidtagning­en. Vi er nødt at gå igennem det og se, hvad vi kan lære. Fordi vi har gjort det for mange gange i år. Vi er nødt til at lære af det, sagde han.

Interessan­t plan

Regn udsatte starten, men alle var på intermedia­tes, da den gik i gang.

Vi kludrede i det i tidtagning­en

På en eller anden måde kiksede vi timingen

To (!) gange afbrød Haas kørernes omgange, sendte dem gennem pitten og satte friske dæk på, før de blev sat i gang igen. Men uden at sætte omgangstid­er.

Argumentet var, at teamet skulle bruge optimale betingelse­r for at avancere. I praksis var strategien umulig, for tiden var så stram, at det sidste sving var en parkerings­plads uden mulighed for at køre en omgang uden for meget spray og beskidt luft.

Det afgørende forsøg lignede starten af et løb.

Magnussens sidste omgang var langsommer­e, end den han lige haft fået besked på at afbryde. Og Nico Hülkenberg nåede slet ikke frem i tide til at sætte en tid.

Over radioen kaldte han det ‘ en meget interessan­t eksekverin­g’.

Tricky session

Bagefter var han ligesom

sin danske kollega mere diplomatis­k.

– På en eller anden måde kiksede vi timingen og fik aldrig en omgangstid på tavlen. Ikke fantastisk, men tricky session, sagde han.

Kevin Magnussen har tre strafplace­ringer med sig til søndagens grandprix for at have hindret Charles Lerclerc ( Ferrari), så han starter med 16’ er med Hülkenberg på sidsteplad­sen.

Efter tre dage med konstante byger lader søndagen til at blive tør.

– Vi får se. Vi har ikke kørt nogen omgange endnu under tørre forhold i den her uge, så vi ved ikke, hvor vi er, og hvordan det udvikler sig, siger Magnussen.

 ?? FOTO: ZAK MAUGER/ HAAS F1 TEAM ?? Dumpekarak­ter
Det var en dårlig dag på kontoret i går for Haas, der fejlede totalt med deres strategi.
FOTO: ZAK MAUGER/ HAAS F1 TEAM Dumpekarak­ter Det var en dårlig dag på kontoret i går for Haas, der fejlede totalt med deres strategi.
 ?? FOTO: ZAK MAUGER/ HAAS F1 TEAM ?? De våde forhold på Spa var en god mulighed for de mindre teams til at levere en overraskel­se. Indtil videre er den udeblevet.
FOTO: ZAK MAUGER/ HAAS F1 TEAM De våde forhold på Spa var en god mulighed for de mindre teams til at levere en overraskel­se. Indtil videre er den udeblevet.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark