Ekstra Bladet

’Ja, jeg har prøvet kokain’

-

Fetterlein indrømmer, at han har taget for sig af livets fristelser førhen.

– Der var ikke så meget coke dengang, som der er i dag. Man gjorde det ’ under jorden’. Jeg HAR taget coke – jeg har prøvet det. Det er ikke nogen hemmelighe­d. Jeg faldt heldigvis aldrig rigtig ned i de huller, som mange andre gjorde.

– Det kan godt være, at der har været perioder, hvor jeg festede for meget. Men det var ikke med coke. Man drak. Og så har jeg heldigvis altid haft det sådan, at jeg bliver hurtigt stiv. Efter tre drinks kunne jeg være ’ wwwwuuuuuh’.

Det var en side af mig selv, jeg ikke er så stor fan af, når man ser tilbage

– Fortryder du den periode i dit liv?

– Jeg vil sige, at ordet fortryde er et stort ord. Men ja, det gør jeg. Jeg havde en god base, og så blev jeg skilt. Det var sikkert også, fordi det hele gik så stærkt. Fest og farver. Du ved – jeg var nok ikke familiemen­neske nok. Jeg ville for mange ting på én gang. Set i bakspejlet skuffede jeg nogle folk, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke passede bedre på mig selv og mine ting. At jeg var en idiot.

Fetterlein fortæller, at der var et tidspunkt, hvor han blev lidt for kæphøj.

– Jeg syntes, jeg var kongen. Det var, lige inden jeg stoppede med at spille tennis, hvor jeg stadig havde masser af penge, Jeg red lidt på en bølge. Jeg levede jo livet. Da blev jeg nok lidt ubehagelig. Eller nærmere selvglad.

– Det var bare mig, der bestemte. Og var egoistisk. Jeg kom altid for sent til ting, og jeg holdt ikke mine aftaler. Folk blev irriteret på mig. Det var en side af mig selv, jeg ikke er så stor fan af, når man ser tilbage.

 ?? FOTO: STUB MICHAEL/ HER OG NU ?? Frederik Fetterlein med sin ekskone Tereza Maxova.
FOTO: STUB MICHAEL/ HER OG NU Frederik Fetterlein med sin ekskone Tereza Maxova.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark