Velhavende venner

Man har ikke sjældent hørt dem omtalt eller set instagramopslag med ’ Fetterleins venner i London’ – hvoraf flere er velhavende. Personer, han ofte har fået vennetjenester af – og vice versa.

Men hvem er de egentlig – ’vennerne’?

– Min gode ven fra London, Savir, mødte jeg på en ferie på Mauritius. Han syntes, det var fedt, at jeg var tennisspiller. En rig private banker, som jeg stadig tager over og besøger. Vi ser f. eks. Wimledon i Sky Box og Chelsea- kampe i ny og næ.

– Jeg har boet hos Savir i London, som havde en kæmpe lejlighed, han aldrig brugte – med lækker bil i kælderen. Vi gør jo hinanden tjenester. Jeg har også gjort meget for mine venner – oftest ting, der ikke er financial, men som stadig er en hjælp.

– Hvis en ven f. eks. ringer og spørger, ’ kan du ikke lige skaffe en Wimbledon- billet’ – så skaffer jeg en Wimbledon- billet. Eller der er måske en, der siger, ’ vi har en direktør, som flyver ind fra New York – gider du ikke ringe til en af dine venner, der kan spille poker?’ – så har jeg gjort det. Man hjælper hinanden.

– Men jeg har aldrig bedt om penge. Heller ikke de gange, hvor jeg ingen har haft, selv om jeg sikkert sagtens kunne have sagt, ’ lån mig lige en million’ – de er ligeglade. Hvis vi sidder og spiser på en restaurant i London, hvor det bliver 10.000, så tager Savir regningen. Det er jo ligegyldigt. Han har et firma, der omsætter for 80 milliarder. Det svarer til, at jeg giver dig et stykke sukker.

Jeg har aldrig bedt om penge. Heller ikke de gange, hvor jeg ingen har haft

– Har du været ’en nyttig idiot’, føler du?

– Det synes jeg ikke. Jeg udnyttede jo også dem lidt ved at komme meget på deres yachts, ha, ha. Jeg tror, de godt kan lide at møde nogen, hvor det ikke kun er business. Jeg var meget god i den verden, for jeg var jo ufarlig.

Siden de glade dage har Fetterlein holdt en række forbindelser ved lige – især i London.

– Men jeg ikke helt det samme netværk som dengang, for man skal jo ikke lægge skjul på, at jeg ikke kan lege med længere.