Ekstra Bladet

30 nye skibe skal moderniser­e Putins flåde

-

Den russiske flåde kan se frem til 30 nye skibe i år.

Det sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, i går i anledning af en militærpar­ade i storbyen Sankt Petersborg.

45 skibe, ubåde og andre fartøjer deltog til vands, mens omkring 3000 flådeansat­te deltog til lands i paraden, som er en årlig begivenhed.

Rusland ’styrker konsekvent vores flåde’, sagde Putin.

– Alene i år bliver 30 skibe af forskellig­e typer føjet til flåden, lød det ifølge nyhedsbure­auet Reuters.

Hvilke typer skibe der er tale om, fremgår ikke.

Vigtig rolle

Anders Puck Nielsen, der er militærana­lytiker ved Forsvarsak­ademiet med speciale i Rusland og maritime operatione­r, vurderer, at antallet er på niveau med det, man kan forvente.

– Rusland er i gang med en omstilling. Landet har mange gamle skibe, der skal udskiftes, og de har ikke været hurtige nok til producere skibe, der skal erstatte dem, de sender på pension, siger han.

Ifølge nyhedsbure­auet AFP har den russiske flåde spillet en vigtig rolle i Ruslands angreb på Ukraine med krydsermis­siler affyret fra skibe og ubåde.

Under paraden stod Putin flankeret af en række afrikanske ledere.

Ifølge militærana­lytikeren var det for at sende et signal om, at Rusland stadig har venner ude i verden, og at man slet ikke er isoleret.

– At man er i stand til at holde en parade på trods af krigen, sender et budskab om, at Rusland har styr på situatione­n, siger han.

– Flåden spiller en birolle i Ukraine, så mest af alt handler det om, at Rusland ønsker at sende et billede af normalitet.

Landet har mange gamle skibe, der skal udskiftes

 ?? FOTO: AFP ?? Putin har samlet set 300 skibe i sin flåde og kan nu se frem til at få 30 moderne skibe.
FOTO: AFP Putin har samlet set 300 skibe i sin flåde og kan nu se frem til at få 30 moderne skibe.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark