STIK VANDPIBEN IND Hans Bjerregaard De styrer, der i dag klager over begivenheder i Danmark, er for manges vedkommende udemokratiske, uciviliserede, umenneskelige og barbariske
I DAG VIL repræsentanter for knap 60 muslimske lande i organisationen OIC holde møde. Det sker virtuelt, men havde mødet været fysisk, ville man have bemærket, at langt de fleste mødedeltagere var mænd, at en del af dem havde et viskestykke på hovedet, og at alle var iført et vredt ansigtsudtryk.
Mødets emne er nogle tosser, der har brændt koraner af i Sverige og Danmark.
MAN KUNNE ellers synes, at OIC havde mere nærliggende ting at tage sig af. Organisationens erklærede mål er blandt andet at fremme menneskerettighederne i medlemslandene, og der er knageme noget at komme efter.
Flere af landene har allerede henvendt sig med klager over koran- brænderiet, og Danmark kunne gengælde tjenesten.
TAG TYRKIET, for eksempel. Her er ytringsfrihed retten til at sige noget, som præsident Recep Erdogan er enig i. Ellers kan straffen være hård.
Demonstrationer opløses med vold, og deltagerne kan ende i fængsel. I nogle tilfælde i flere år.
Vi er mange, der er krænkede over den adfærd, og det kunne udenrigsminister Lars Løkke ( M) jo ringe til sin tyrkiske kollega, Hakan Fidan, og fortælle.
ELLER TAG Saudi- Arabien, hvor OIC har hovedsæde.
Kongestyret slår forbløffende mange af landets egne indbyggere ihjel. Dels ved henrettelser – halshugning – dels ved almindelige drab, hvis nogen har generet styret. Ikke sjældent er der gået tortur forud.
I Saudi- Arabien er kvinders forhold og retstilstand nogenlunde som de sortes i Sydafrika under apartheidstyret. I Saudi- Arabien findes ingen kristne kirker. De er helt enkelt forbudt.
Vi er mange, der er krænkede, og det kunne man jo passende fortælle, når man kaldte Saudi- Arabiens ambassadør til møde i Udenrigsministeriet.
ELLER HVAD med Iran?
Her bliver kvinder pryglet og i nogle tilfælde slået ihjel, fordi de er gået på gaden uden tørklæde.
Her bliver unge mænd – nogle gange drenge – hængt. Deres forbrydelse er, at de har formastet sig til at elske et andet menneske. En kønsfælle.
Vi er mange, der er krænkede, og det kunne man passende fortælle, når man kaldte Irans ambassadør til møde i Udenrigsministeriet.
ELLER PAKISTAN. Her er der dødsstraf for blasfemi, og den pakistanske opfattelse af begrebet indebærer rundt regnet, at det er en forbrydelse at tro på andet end den muslimske statsreligion. Dødsstraf i Pakistan betyder ofte stening.
Vi er mange, der er krænkede, og det kunne man passende fortælle, når man kaldte Pakistans ambassadør til møde i Udenrigsministeriet.
VI KUNNE blive ved. De styrer, der i dag klager over begivenheder i Danmark, er for manges vedkommende udemokratiske, uciviliserede, umenneskelige og barbariske – de skulle tage at passe deres egen kiosk.