Ekstra Bladet

Kæmpe pibekoncer­t: Forstår dem godt

-

Randers FC spillede i går eftermidda­g uafgjort 2- 2 hjemme mod oprykkeren fra Hvidovre IF efter at have været foran med 2- 0 på Cepheus Park.

Det var en stor skuffelse for de kronjyske favoritter og deres fans.

– Jeg forstår godt, at fansene piftede efter vores anden halvleg. Hvis vi vil være med i den sjove del, skal vi vinde de her kampe, siger angriberen Filip Bundgaard efter kampen.

Filip Bundgaards cheftræner, Rasmus Bertelsen, sagde efter 2- 2- kampen i første runde ude mod OB, at overlevels­e er målet. Angriberen har dog lidt større ambitioner på holdets vegne Jeg vil gerne være .– med i top-6, men det handler også om, hvordan vores sæson går. Jeg håber på, at vi kan være med i den sjove del.

Vil være nummer 1

Endnu større ambitioner har Bundgaards holdkammer­at, målmanden Patrik Carlgren.

– Jeg er ikke tilfreds, før vi ligger nummer 1, siger målmandspr­ofilen, der var lidt mere åben, da samtalen gik på kampen mod Hvidovre og sæsonstart­en.

– Stemningen er ikke som sidste weekend, hvor vi kom tilbage på 2- 2. Vi havde egentlig godt styr på det, men jeg ved ikke, hvad der skete ved deres første mål.

– Vi gav det bare væk. Jeg ville gerne have haft tre point, men vi inviterede dem ind i kampen, og sådan er fodbold nogle gange.

– Jeg er ikke tilfreds med, at vi har lukket fire mål ind i to kampe. Vi må kigge på det og træne på det i løbet af ugen, lyder det fra en skuffet Randers- målmand.

Den samme skuffelse var tydelig hos Filip Bundgaard, der især hæfter sig ved at være foran 2- 0.

– Den største skuffelse er at være foran 2-0 og ikke lukke kampen og få de tre point, pointerede angriberen.

Randers spiller i sit næste opgør ude mod FC København. Ritzau

Jeg forstår godt, at fansene piftede

 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Filip Bundgaard bragte Randers foran 1- 0 mod Hvidovre på et straffespa­rk.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Filip Bundgaard bragte Randers foran 1- 0 mod Hvidovre på et straffespa­rk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark