Ekstra Bladet

VERDENS BEDSTE

Sejr Viktor Axelsen afviser at tænke på VM, selvom han netop har banket verdenseli­ten i sin opvarmning i Japan Open

- HANS- HENRIK HYBHOLT HARE

Han var ét stort smil, da sejren over Jonatan Christie var en kendsgerni­ng.

Den anden triumf i Japan Open var en kendsgerni­ng for Viktor Axelsen, der dermed levede op til de store forventnin­ger fra snart sagt alle, der følger internatio­nal badminton.

Den 29- årige dansker er så god og så dominerend­e, at presset er kolossalt, hver gang han bevæger sig ind på en badmintonb­ane.

– Jeg er rigtig glad, kommer det med et grin, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen i Tokyo.

– Det er superfint. Det er en meget stor turnering, og jeg er glad for at kunne vinde den igen, siger han, med henvisning til at det er anden gang, han går hele vejen.

’ Det var hårdt’

Både semifinale­n mod verdens nummer fire, Kodai Naraoka, og Christie i finalen var i perioder ren opvisning. Kun kvartfinal­en mod H. S. Prannoy fra Indien syntes hård.

– Det var hårdt. Jeg kunne i går ( inden semifinale­n, red.) godt mærke, at jeg havde spillet. Men de sidste to kampe var ikke specielt hårde. Så jeg er godt tilfreds, siger han med henvisning til fysikken.

Den har været et tema de seneste måneder, for Axelsen valgte under European Games i juni at træne igennem, hvilket spillere ellers ikke gør under turneringe­r, da de restituere­r mellem kampene. Men for Axelsen har turneringe­rne i sommer primært fungeret som opvarmning til VM.

– Jeg har trænet godt op til denne turnering også, og jeg har også trænet fysisk her, men det var ikke meningen, at jeg skulle peake her. Jeg er meget positivt overrasket over, hvordan jeg har haft det, siger han og tilføjer:

– Jeg tror på, der er mere at hente.

Både mod Prannoy fredag og i gårsdagens finale var Axelsen i problemer undervejs. Begge gange fik han hevet sig selv op, fundet løsninger og arbejdet sig ud af det.

Kan finde løsningern­e

Det noterer Joachim Fischer sig også. Den tidligere OL- bronzevind­er hæfter sig ved mentalitet­en som et afgørende punkt:

– Han har virkelig mange styrker, men det, der gør ham til verdens bedste, er hans evne til at finde løsninger, når han bliver udfordret, siger han.

– Han har nu fået så meget rutine og så mange sejre, og én af de ting, der adskiller ham fra mange andre, er, at han finder en vej. Også når tingene ikke fungerer for ham, siger Fischer.

Det er en meget stor turnering, og jeg er glad for at kunne vinde den igen

Det, der gør ham til verdens bedste, er hans evne til at finde løsninger, når han bliver udfordret

Der venter nu tre uger, hvor Viktor Axelsen har turnerings­fri. Han understreg­er, at han lige vil nyde sejren i Tokyo. Og så rejser han ellers til Danmark og forbereder sig i Brøndby sammen med resten af det danske hold.

– Jeg vil ikke tænke på VM nu. Jeg er glad for, at jeg fik vist, at jeg kan løse problemern­e, når de opstår, og det er gode scenarier at komme igennem inden VM. Men nu vil jeg nyde sejren, for Japan Open er kæmpe stor, og jeg tror, jeg skal passe på med ikke bare at køre på frem mod VM, siger han.

 ?? FOTO: TOSHUFUMI KITAMURA/AFP/ RITZAU SCANPIX ?? Viktor Axelsen og Jonatan Christie på medaljeska­mlen efter finalen i Tokyo.
FOTO: TOSHUFUMI KITAMURA/AFP/ RITZAU SCANPIX Viktor Axelsen og Jonatan Christie på medaljeska­mlen efter finalen i Tokyo.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark