Ekstra Bladet

KVALTE DØDELIGT SYG HUSTRU

GÅR FRI EFTER DOM: En 76- årig brite blev i går idømt to år for drabet på sin to år yngre hustru, som var terminalt syg med leukæmi. Men fordi han allerede har afsonet 19 måneder, kunne han forlade retten som en fri mand

-

David Hunter elskede sin hustru gennem 52 år. De mødte hinanden i de spæde teenageår, og siden havde de været hinandens livsledsag­ere.

Men bedst som parret troede, de skulle nyde deres otium under varme himmelstrø­g i Paphos på Cypern, ændrede livet sig med et, da Janice blev terminalt syg af leukæmi.

Derfra tog parrets lyksalige seniortilv­ærelse en ganske uventet og tragisk drejning.

En drejning, der de seneste to år har kastet den 76årige pensionere­de minearbejd­er gennem et sandt helvede, hvor han har siddet på anklagebæn­ken. Knækket og udmagret. Og tiltalt for drabet på sin hustru.

I går faldt dommen. Skyldig i at have kvalt Janice Hunter, lød sanktionen på to års fængsel. Hvilket betød, at han i kraft af at have afsonet 19 måneders varetægtsf­ængsling kunne rejse sig og forlade retten som en fri mand.

Ord kunne ikke beskrive den bitre lettelse, der skyllede gennem kroppen.

Sådan skulle den ældre mand ifølge britiske medier have udtalt til pressen, inden han tog sit første skridt mod friheden.

Tryglede om at dø

David Hunter har under sin forklaring erkendt, at han dræbte sin hustru. Men har forklaret, at han først og fremmest gjorde det, fordi hun ønskede en ende på sine smerter.

Den 76- årige pensionist forklarede i maj måned, at hun i den seneste tid var nået til et punkt i sin sygdom, hvor hun dårligt kunne bevæge sig længere. Og at hun skreg af sine ulidelige smerter døgnet rundt.

Indtil hun en dag i december 2021 tryglede sin mand om at gøre en ende på det hele. Han brød sammen i gråd, da han i retten fortalte, hvordan hans hustru begyndte at græde.

David Hunter måtte i retten beskrive øjeblikket, hvor han beslutsomt dækkede hendes mund og næse med sine hænder og pressede, til livet forlod hendes krop.

Jeg ville aldrig have hjulpet hende med at afslutte sit liv, hvis hun ikke havde tryglet mig

Da jeg var færdig, havde hun en grå farve. Hun lignede ikke min hustru

– Da jeg var færdig, havde hun en grå farve. Hun lignede ikke min hustru, og det var første gang i mange år, at jeg græd, sagde han ifølge Daily Mail.

Janice sygnede hen

Anklagemyn­digheden gik efter at få den 76- årige mand dømt skyldig i overlagt drab.

Da sagens anklager, Andreas Hadjikyrou, spurgte, om hustruen kæmpede imod eller kradsede ham, mens han kvalte hende, sagde David Hunter: – Hun kæmpede aldrig. Hun bevægede sig ikke. Du vrøvler.

Omvendt argumenter­ede forsvaret for, at der var tale om en sag om aktiv dødshjælp.

– Jeg ville aldrig have hjulpet hende med at afslutte sit liv, hvis hun ikke havde tryglet mig. Jeg ville ikke gøre det. Jeg havde boet sammen med hende i 57 år. Hun var ikke kun min kone. Hun var min bedste ven, sagde han i retten.

Forsvarere­n tegnede i retten et billede af David Hunter som en rolig familiefar, der passede sin hustru gennem den sidste tid frem til hendes død.

Da Janice Hunter blev syg, måtte David tage sig af hende hjemme i parrets hus på grund af corona- restriktio­nerne. Han passede hende, mens hendes tilstand gradvist blev forværret foran øjnene på ham.

 ?? PRIVATFOTO ?? Livsledsag­ere
David Hunter og hustruen gennem mere end 50 år, Janice Hunter.
PRIVATFOTO Livsledsag­ere David Hunter og hustruen gennem mere end 50 år, Janice Hunter.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? David Hunter foran pressen, da han i går kunne forlade retten i Paphos på Cypern som en fri mand.
FOTO: RITZAU SCANPIX David Hunter foran pressen, da han i går kunne forlade retten i Paphos på Cypern som en fri mand.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark