Ekstra Bladet

’AGF ER KOMMET HJERTET NÆR’

AGF’s midtbanemo­tor Nicolai Poulsen scorede i mandagens kamp mod FC Nordsjælla­nd, men fremtiden er stadig uvis for den 29- årige spiller

- Lasse Claes

AGF tabte 1- 3 til FC Nordsjælla­nd i aften på hjemmebane.

Der var dog lidt positivt at hente hos midtbanekr­igeren Nicolai Poulsen, der scorede et sjældent mål, da han udlignede til 1- 1 midt i første halvleg.

Men selvom den 29- årige AGF- spiller startede inde og kom på tavlen er fremtiden stadig uvis, da hans kontrakt udløber til vinter.

– Der er status quo med forhandlin­gerne lige nu. Jeg forsøger bare at koncentrer­e mig om de ting, der sker på banen nu her, hvor sæsonen er gået i gang, og så har jeg nogen, som tager sig af det uden for banen, siger Nicolai Poulsen til Ekstra Bladet efter kampen.

AGF- profilen er dog umiddelbar­t ikke meget for at spille for andre Superliga- klubber, da AGF har fået et helt specielt plads hos ham.

Som jeg har sagt før, er jeg stolt og glad for at være i AGF

Jeg forsøger bare at koncentrer­e mig om de ting, der sker på banen nu her

– Som jeg har sagt før, er jeg stolt og glad for at være i AGF, og jeg kan ikke finde mange andre steder som har den samme støtte nede bag målet, som vi har både i medgang og modgang.

– Så for mig er AGF virkelig kommet tæt på mit hjerte og min familie nær så lige nu, har jeg fokus på AGF, siger Poulsen.

’ Vi accepterer at lave fejl’

AGF- mandskabet lavede et hav af fejl i kampen mod FC Nordsjælla­nd, og de blev flere gange straffet for sløseriet.

På trods af det vil Nicolai Poulsen ikke spille på andre måder.

– Vi aftalte før kampen, at vi skulle spille den ud, og vi accepterer at lave fejl på holdet. Og jeg synes egentlig ikke det er så meget fejl, der straffer os, vi skal bare være meget bedre til at dække af efterfølge­nde, siger Nicolai Poulsen.

FC Nordsjælla­nd topper nu Superligae­n efter sejren, mens AGF indtager en sjetteplad­s. Lasse Claes

 ?? ??
 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Nicolai Poulsen er glad for at spille i AGF.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Nicolai Poulsen er glad for at spille i AGF.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark