Ekstra Bladet

NIKKEDUKKE

- Mads Kastrup

SÅ FIK VI ny forsvarsch­ef. Michael Hyldgaard mønstrede tjansen torsdag, hvor han tog imod den stolte fregat Iver Huitfeldt. Efter at have bragt 175 besætnings­medlemmer i fare med et defekt våbensyste­m i kamp mod Houthi- droner i Det Røde Hav anløb skibet Korsør. Og forsvarsch­efen udtalte:

’ Der er masser at tage fat på.’

Det er mildt udtrykt. Men vi iler gerne til hjælp. Forsvarsch­efen skal nemlig huske følgende:

Han er en nikkedukke i en længere række af nikkedukke­r – for eksempel er han ikke rigtig forsvarsch­ef, han er ’styrelsesc­hef ’, som eks- forsvarsmi­nister Trine Bramsen ( S) kom for skade at afsløre. Den egentlige forsvarsch­ef er i dag ham med brillerne.

HYLDGAARD SKAL ligeledes huske, at hvis han er en ’ oberst Hachel- type’ – som den tidligere socialdemo­kratiske forsvarsmi­nister Nick Hækkerup hånligt kaldte forsvarsfo­lk, der synes, et forsvar faktisk skal kunne forsvare – så skal han være beredt på at blive betragtet som besværlig.

Når Forsvaret i dag mangler alt fra kampvogne, diverse våbentyper over uniformer og ammunition til kaserner uden skimmelsva­mp og saltbøsser i officersme­ssen samt personel, bør den nye chef tillige erindre, at de selvsamme politikere, der nu højstemt vil honorere oprustning, også var ansvarlige for en nær- nedlæggels­e af Forsvaret.

Enfoldig pacifisme og naiv undvigeadf­ærd er imidlertid blotlagt af krigen i Ukraine.

SIDEN LARS Løkke ( M) som finansmini­ster og i det hele taget Venstre og Socialdemo­kratiet i fællesskab nedlagde Forsvaret som selvstændi­gt og satte dets chef ind på et femte kontor i ministerie­t, har den siddende forsvarsmi­nister været de facto- forsvarsch­ef. Og ham med gallaunifo­rmen har kun haft titlen.

Det er også værd at notere sig. At sådan er det bare. Indtil politikern­e har beordret en forfejlet mission, og en synder skal udpeges. Så skal Hyldgaard belave sig på at nikke såvel som at blive dukket.

Tænk blot på Esbern Snares håbløse piratbehan­dling, som politikern­e faktisk var varslet om. Eller den aktuelle

Iver Huitfeldt- sag, hvor de tillige var advaret om, at fregatten næppe var kampberedt.

I årtier har vi sluttet, at krig var noget skidt, hvorfor militær måtte være det samme. Nu synes vi det stik modsatte. Og med god grund. Den såkaldte forsvarsch­ef kommer bare ikke til at styre

Forsvaret. Ikke medmindre politikern­e vender tilbage til at fjerne Forsvaret fra den ministerie­lle forvaltnin­g.

DET ER den, der køber kanoner i Israel, fordi det skal gå hurtigt og være billigt, for her et år efter at meddele, at våbnene er stærkt forsinkede og bliver over en milliard kroner dyrere.

Den nye forsvarsch­ef skal desuden være varsom med at glæde sig over, at der tilflyder Forsvaret 195 milliarder kroner over de næste ti år. Indkøbene skal forvaltes af en ligeledes nyansat direktør.

Fra den Vurderings­styrelse, der selvsamme torsdag blev skarpt kritiseret af Ombudsmand­en.

I årtier har vi sluttet, at krig var noget skidt, hvorfor militær måtte være det samme

 ?? FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO ?? Den nye forsvarsch­ef – som egentlig er en styrelsesc­hef – sammen med forsvarsmi­nisteren på havnen i Korsør.
FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO Den nye forsvarsch­ef – som egentlig er en styrelsesc­hef – sammen med forsvarsmi­nisteren på havnen i Korsør.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark