Ekstra Bladet

SKRÆKSTYRT

Jonas Vingegaard har brækket et kraveben og flere ribben efter et forfærdeli­gt styrt, men han er stabil og ved bevidsthed

- ANDERS JUNGE ERNST

Jonas Vingegaard­s hold, Visma- Lease a Bike, kom i aftes med en status på Tour- vinderens tilstand i kølvandet på hans voldsomme uheld på 4. etape af Baskerland­et Rundt.

Holdets pressechef, Sander Kleikers, oplyser til Ekstra Bladet, at danskeren har pådraget sig flere brud.

– Det var et grimt styrt, men han er heldigvis stabil og ved bevidsthed. Undersøgel­ser på hospitalet har vist, at han har et brækket kraveben og flere brækkede ribben. Han forbliver på hospitalet for en sikkerheds skyld, fortæller Kleikers.

Lå helt stille længe

Vingegaard forulykked­e med høj fart i et højresving, da han og feltet var i færd med en nedkørsel omkring 33 kilometer fra mål.

Flere ryttere var impliceret i styrtet, og det stod hurtigt klart, at den 26- årige dansker var en af dem, som kom værst til skade.

I mange minutter lå sidste års vinder af det spanske etapeløb nærmest helt stille i græsset langs vejkanten, og de få gange, han bevægede sig, foregik det i meget korte sekvenser.

Flere holdkammer­ater ankom hurtigt til ulykkesste­det for at tilse Vingegaard, ligesom Frans Maassen, der er sportsdire­ktør på Visma- Lease a Bike, også ilede til sin tilskadeko­mne kaptajn.

Båret ind i ambulance

Senere tilkom også lægefaglig assistance, som tilså danskeren i lang tid, før han til sidst blev fastspændt på en båre og ført ind i en ambulance. Her var han iført halskrave.

Etapen blev efterfølge­nde neutralise­ret af løbsledels­en. Et udbrud på seks ryttere, der allerede var etableret, fik imidlertid lov at konkurrere om sejren, som dog ikke fik nogen betydning for det samlede klassement.

Her er Mattias Skjelmose ( Lidl- Trek) nu øverst placeret, efter at han overtog førertrøje­n på baggrund af de triste omstændigh­eder.

Han er heldigvis stabil og ved bevidsthed

 ?? ARKIVFOTO: CLAUS BONNERUP ?? Det var helt tydeligt, at Jonas Vingegaard var hårdt medtaget, som han lå der i vejkanten uden at bevæge sig i flere minutter. Heldigvis er danskerens tilstand stabil.
ARKIVFOTO: CLAUS BONNERUP Det var helt tydeligt, at Jonas Vingegaard var hårdt medtaget, som han lå der i vejkanten uden at bevæge sig i flere minutter. Heldigvis er danskerens tilstand stabil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark