Ekstra Bladet

’ UBEHAGELIG­T AT SE'

Michael Rasmussen bryder sig ikke om at se Vingegaard­s styrt og forstår ikke, hvorfor det skulle vises så mange gange på tv og endda med underlægni­ngsmusik

- KENNETH BEYER

Jonas Vingegaard er ved bevidsthed og til undersøgel­se på hospitalet.

Det meldte Visma- Lease a Bike i går ud på det sociale medie X efter den danske stjernes voldsomme styrt under Baskerland­et Rundt.

– Det er ubehagelig­t at se. Der lå mange. Det er næsten helt surrealist­isk, at det er så mange favoritter, siger Ekstra Bladets cykelekspe­rt, Michael ’ Kyllingen’ Rasmussen.

Når de så ovenikøbet lægger fjollet underlægni­ngsmusik på styrtet, så synes jeg, det stikker lidt af

Det er ubehagelig­t at se. Der lå mange

Stikker lidt af

Han undrer sig over, at der bliver lagt underlægni­ngsmusik på, når tv- produceren viser Jonas Vingegaard­s styrt igen og igen.

– Jeg kan godt forstå dem, der sidder inde i teknikerru­mmet. De har et cykelløb, der er gået i stå i en time. Hvad skal de gøre? Men på et eller andet tidspunkt tænker jeg, at nu er nok nok.

– Når de så ovenikøbet lægger fjollet underlægni­ngsmusik på styrtet, så synes jeg, det stikker lidt af.

– Når det går så stærkt, og de styrter med 70 kilometer i timen, så tænker vi ’ hvad fanden skete der dér?’. Det vil jeg godt lige se igen, og det er jo helt naturligt, synes jeg.

– Når det så bliver vist for tiende gang med underlægni­ngsmusik, og vi kan se, at tre- fire ryttere ligger stille, så er der ikke behov for mere.

Ujævn asfalt

Flere beretter om, at vejen kan være ujævn, og at der kan være rødder under asfalten. Det har cykelrytte­r Mikel Bizkarra blandt andre skrevet på X.

Kyllingen siger, at det naturligvi­s kan have en betydning for et eventuelt styrt.

– Jeg har selv styrtet ned af Jaizkibel, der også ligger i Baskerland­et. Det var på grund af ujævn asfalt, fordi cyklen hopper sideværts i svingene, når man kører stærkt. Det er ikke værre, end at der er frostskade­r på samtlige bjergpas i Alperne til sommer.

Flere andre favoritter – herunder Primoz Roglic og Remco Evenepoel – styrtede ligesom Vingegaard og udgik af det spanske etapeløb.

Ekstra Bladet har rakt ud til Visma- Lease a Bike for en yderligere opdatering på Jonas Vingegaard.

 ?? FOTO: FABIO FERRARI/ RITZAU SCANPIX ?? Vingegaard blev kørt væk i en ambulance.
FOTO: FABIO FERRARI/ RITZAU SCANPIX Vingegaard blev kørt væk i en ambulance.
 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? ’ Kyllingen’ forstår ikke, hvorfor Vingegaard­s styrt skulle vises igen og igen på tv.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ’ Kyllingen’ forstår ikke, hvorfor Vingegaard­s styrt skulle vises igen og igen på tv.
 ?? FOTO: TIM DE WAELE/GETTY IMAGES ?? Nogle af rytterne satte sig på asfalten, efter at løbet blev neutralise­ret.
FOTO: TIM DE WAELE/GETTY IMAGES Nogle af rytterne satte sig på asfalten, efter at løbet blev neutralise­ret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark